Ole Stisen har travlt i sit nye job som afdelingsleder, så han finder sjældent tid til et pusterum på kontoret over for lærerværelset. Og slet ikke til at sidde ved skrivebordet og flytte blyanter. Men mange af hans opgaver går stort set ud på det samme.

»Det administrative arbejde har et helt andet indhold, end jeg er vant til. Jeg bruger megen tid på at tælle fakturaer sammen. Jeg plejer at have ansvar for økonomi, men nu fungerer jeg udelukkende som bogholder. Et job, som min tidligere sekretær tog sig af«, fortæller Ole Stisen.

I 18 år var han skoleleder på Kegnæs Skole, indtil politikerne i Sydals Kommune lukkede den i 2003. Samtidig nedlagde de Tandslet Skole. Begge ledere fik tilbudt at blive inspektør for ungdomsskolen. Ole Stisen takkede nej, kollegaen sagde ja tak.

Kommunen havde ikke andre passende stillinger og ville sende Ole Stisen på rådighedsløn i tre år. Men tilfældet ville, at en viceinspektør på Hørup Centralskole gik på efterløn.

»Kommunen meddelte, at den ville tilbyde mig hans stilling og omdøbe den til afdelingsleder. Det var jeg ikke tilfreds med. I dag har jeg kun halvt så megen ledelsestid som på Kegnæs. Men min primære anke er, at opgaverne er helt anderledes og overhovedet ikke svarer til det, en skoleleder normalt laver«.

Væk er alt, hvad der hedder personaleledelse. Han fører ikke medarbejderudviklingssamtaler, ansætter ikke nye medarbejdere og står ikke for fagfordelingen. Tunge opgaver, hvor en skoleleder for alvor kan præge sin skole. I stedet fører han bogholderi, ordner bogindkøb og udleverer viskelædere og hæfter til lærerne fra et depot. Det sidste års tid har han også administreret vikardækningen.

»Fra at sidde midt i universet er jeg blevet til en satellit, der farer rundt«, sammenligner Ole Stisen og viser med en rulle mærkater en af sine vigtige opgaver: At forsyne nye bøger med stregkoder.

Leder i et tomrum

Ole Stisen har beholdt sin løn som skoleleder og har endog nydt godt af en lønforhøjelse. Så når han har lagt sag an mod kommunen med påstand om, at den ikke har givet ham en passende stilling, går det alene på indholdet af jobbet.

Ganske vist har han overtaget sin forgængers ansvar for overbygningen, men uden personaleansvar har han svært ved at finde sin rolle.

»Jeg holder fem afdelingsmøder om året, som jeg indkalder til sammen med mødelederen. Her diskuterer vi problemstillinger, som er væsentlige for afdelingen, og vi planlægger undervisningsforløb. Men så snart jeg støder ind i et personalemæssigt problem, skal det løses af skolelederen. Jeg føler mig reduceret til en mellemmand. Til tredje hjul i en gig«.

Hans rolle gør det også svært for lærerne, mener han.

»De bliver skuffede, hvis de forventer, jeg kan løse deres problemer, når de ryger i konflikt med en klasse, en kollega eller en forælder. Men jeg kan ikke noget uden at inddrage skolelederen. Lærere har brug for klare svar, og når de ikke får det, går de uden om mig«.

Han understreger, at han har fået en god modtagelse på Hørup Centralskole, og han gør meget ud af at skille sagen mod kommunen fra sin dagligdag på skolen.

Principiel sag

I retten har kommunen argumenteret med, at stillingen er passende, fordi den stort set har samme indhold, som da Ole Stisen var skoleleder. Den fremhæver desuden, at han nu har ansvaret for overbygningen med 23 lærere mod syv lærere og en skolefritidsordning på Kegnæs Skole, og at han har større økonomisk ansvar.

De argumenter giver Ole Stisen ikke meget for.

»Jeg er sat til at opstille budget og købe for et bestemt beløb. Det er en arbejdsopgave, men ansvaret er ikke mit, og det er meget godt, at der er 23 lærere i overbygningen, men jeg har ikke personaleansvaret«, siger han.

I retten har Ole Stisen været i den besynderlige situation, at kommunen førte hans skoleleder som vidne imod ham. Men han synes ikke, det har påvirket deres samarbejde. Tværtimod retter han skytset mod kommunen og mod KL.

»Sydals Kommune har rådført sig med KL, som har en oplagt interesse i at vinde sagen, fordi det vil åbne en ladeport for, hvad de nye storkommuner kan tillade sig, når de begynder at nedlægge små skoler«, siger Ole Stisen.

Der falder dom i Vestre Landsret onsdag i næste uge. Se afgørelsen på folkeskolen.dk

folkeskolen@org.dlf

syv skemalagte undervisningstimer

otte rådighedstimer

indkøb af bøger, herunder forsyne bøgerne med stregkoder

udlevering af hæfter, viskelædere og andre materialer til lærerne fra et depot, som han også holder ajour

indsamling og sammentælling af fakturaer og anden form for bogholderi

administration af skolens vikardækning.

Ole Stisen har cirka 550 timer til ledelse. Som skoleleder på Kegnæs Skole havde han 1.022 timer. 180 af dem afsatte han til souschefen og sekretæren, der tilsammen løste de fleste af ovennævnte opgaver.

Ole Stisen fra Sydals er ikke alene om at føre sag mod sin kommune efter at have fået frataget sit job som skoleleder. Det samme gør en skoleleder i Lemvig på vegne af sig selv og to kolleger. Her stiller sagen sig dog lidt anderledes, fordi de stadig er på deres respektive skoler.

Sagen begyndte, da kommunen i 2003 lagde seks små skoler parvis ind under ledelsen på tre større skoler. Manøvren gav fem skoleledere i overskud, og de blev pålagt at fortsætte som afdelingsledere på deres skoler.

Siden er den ene rejst fra kommunen, og af de fire andre er tre medlemmer af DLF. For at reducere sagsomkostningerne kører DLF dog kun sagen for den ene, men DLF og Lemvig Kommune har aftalt, at dommen skal gælde alle tre ledere.

Vestre Landsret afsiger dom den 26. april.