Den billigste ispind fra køledisken i Netto eller et halvt dansk spidskål på tilbud.

Det er, hvad man kan købe for det beløb på seks kroner, som hovedstyrelsen foreslår, at medlemmerne af Danmarks Lærerforening (DLF) øger deres månedlige kontingentbetaling med til næste år. Og igen året efter. 

Forslaget bliver stillet til årets kongres, fordi Lærerforeningen ellers kigger ind i et større og større driftsunderskud. Og selv om foreningens egenkapital er solid, skal der gøres noget allerede nu, fortæller Thomas Andreasen, medlem af hovedstyrelsen og formand for foreningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg.

“Vi er ramt af generelle løn- og prisstigninger ligesom så mange andre virksomheder og institutioner i samfundet, og hvis vi skal kunne drive fagforening, som vi gør i dag, kræver det også, at vi har indtægterne til at gøre det i fremtiden”, siger han.

Forslaget, som de delegerede skal tage stilling til på kongressen sidst i september, lyder på at lade kontingentet for de aktive medlemmer stige med seks kroner om måneden i 2024 og igen i 2025. For lærerstuderende og pensionerede medlemmer vil stigningen være to kroner om måneden de næste to år.

Men skal den økonomiske balance fastholdes i fremtiden, skal kontingentet fortsætte med at stige i de kommende år, forklarer Thomas Andreasen. Han understreger, at kontingentstigninger efter 2025 vil blive forelagt kongressen til den tid. 

Hvis Danmarks Lærerforening fortsætter driften uden at øge indtægterne, vil foreningen stå med knap 180 millioner kroner mindre i egenkapital i hovedkassen om fem år, forklarer Thomas Andreasen.

Et fald i egenkapitalen på 180 millioner lyder voldsomt. Forvalter DLF medlemmernes penge fornuftigt?

“Det synes jeg bestemt. Det er jo alene den ekstreme inflationsudvikling, der er årsagen – og der er netop tale om rettidig omhu ved at handle nu for at undgå, at egenkapitalen falder. I alle de år jeg har været med, og også i årene før, har der været en omhyggelighed omkring, hvad vi bruger kontingentkronerne til, og der har løbende været en opmærksomhed både politisk og administrativt på at gøre tingene billigere og bedre. Det vil der fortsat være i fremtiden”, siger Thomas Andreasen.

Din løn stiger mere end kontingentet

Selv om hvert enkelt medlem fremover vil skulle lægge flere penge i foreningskassen, påpeger Thomas Andreasen, at kontingentet kommer til at udgøre en mindre andel af medlemmernes løn fremadrettet, end det gør i dag.

Det centrale kontingent til DLF steg en smule efter kongressen i 2021, men ellers har beløbet været uændret siden 2008. Siden da er lærernes løn til gengæld blevet gradvist højere, og den andel af lærerlønnen, der går til det centrale kontingent, er derfor blevet mindre over tid.

“Vi har kun reguleret kontingentet én gang i løbet af de sidste 15 år. Skulle kontingentet have fulgt den generelle prisudvikling, ville det i dag være 55 kroner dyrere om måneden”, siger Thomas Andreasen, der også forventer lønstigninger til lærerne til næste år. 

Han forklarer, at hovedstyrelsen i sit forslag har lagt vægt på, at den andel af lærerlønnen, der går til kontingentet, stadig skal være faldende: “Medlemmernes løn kommer med andre ord til at stige mere procentuelt end deres kontingent”. 

Tager fra millionoverskud 

Den talkyndige læser vil måske have regnet ud, at en månedlig kontingentstigning svarende til en discountispind fra Netto ikke alene kan dække et fald i egenkapitalen på 180 millioner i løbet af fem år.

Hovedstyrelsens kontingentforslag skal derfor forstås i sammenhæng med et andet forslag, der bliver stillet til kongressen, når den samles 19. til 21. september i København.

Forslaget går ud på at ændre DLF’s vedtægter, så hovedstyrelsen kan overføre op til tyve procent af den værdistigning, som foreningens konfliktfond – kaldet Særlig Fond – genererer hvert år til hovedkassen. 

“Særlig Fonds egenkapital udgjorde mere end to milliarder kroner ved udgangen af regnskabsåret 2022. Til sammenligning forventes det konkrete forslag at kunne bidrage med i størrelsesordenen 11-15 millioner kroner om året, uden at fondens nuværende egenkapital reduceres over tid. En lignende indtægt ville kræve en central kontingentstigning på 190-260 kroner om året”, står der i hovedstyrelsens forslag.

Formuen i konfliktfonden giver et afkast på et pænt tocifret millionbeløb hvert år, og Thomas Andreasen understreger, at fonden stadig vil være rigeligt stor til at finansiere fremtidige konflikter. 

“Vi har set en løbende vækst i formuen i Særlig Fond i en årrække, og fonden har nu en størrelse, som overstiger selv svært pessimistiske vurderinger af, hvad foreningen vil have brug for ved en kommende konflikt”, siger Thomas Andreasen og forklarer, at Lærerforeningen uden økonomiske problemer ville kunne stå igennem en konflikt på størrelse med den i 2013.