"Datasans" indledes med digtet "Dagene er data" af Lone Hørslev, og med dette afsæt bliver man suget ind i bogen og har svært ved at komme ud igen. Bogen er simpelthen så velskrevet og samtidig eksperimenterende i sig selv. Der dukker indimellem værker op fra kunstens verden: film, digte og skulpturer. Alle for at vise os andre veje ind i vores forståelse af data, og hvad data kan og gør.  Det er en smuk understøttelse af bogens budskab. Et budskab om at træne sin datasans til at: ”kere sig for de mennesker, der skal ledes, og kere sig for og kere sig om de effekter, som data og databrug implicerer for de elever, forældre, lærere, pædagoger, ledere, som befolker skolen”.

Data gør mere, end det viser, er et mantra, der bliver gentaget igennem bogen, og som minder os om, at data er med til at skabe og påvirke vores forståelse. Som en del af ledelse af skoler og uddannelsessteder er en ledelsesmetodologi for arbejdet med data derfor en nødvendighed. Bogen skitserer en vej, der er baseret på ny forskning om eksperimenterende former for databrug i skoleledelse i en dansk skolekontekst i tæt samarbejde mellem praktikere, konsulenter og forskere.

”... hvis skoler og uddannelse skal ledes med data og på baggrund af data, så er det væsentligste i hverdagens ledelse ikke, hvorvidt vi skal have færre eller flere data, nye teknologier eller smartere koncepter. I stedet handler ledelsesopgaven om, hvordan vi leder med og på data med fornyet omtanke og etisk sans for data og databrug”.

Etisk datasans er at have blik for både det informative og det affektive aspekt af data og reflekteret bruge det i sin ledelse. Forfatterne påstår, og jeg kunne ikke være mere enig, at det stigende databrug, der er i skolen, er med til at forandre skolens ontologi fundamentalt. Data sætter spor og påvirker os.

Bogen præsenterer begrebet dataliteracy i tre versioner. Version 1.0 er at kunne læse data, version 2.0 er at tænke over og ikke bare i data, og så er der version 3.0: den etiske dataledelse, hvor viden opnået gennem version 1.0 og 2.0 medtænkes. I dataliteracy 3.0 skal man som ledelse stille spørgsmålet: Hvordan leder vi med omtanke og omsorgsfuldt på effekterne af vores egen dataledelse.

I bogen præsenteres man for "prototyping" som en ledelsesmetodologi til arbejdet med data om elevernes udvikling, trivsel og læring. Prototyping er som metode hentet fra designforskning og indebærer, at man konkretiserer, visualiserer og materialisere planer, fremgangsmåder og interventionsmuligheder. Som læser får man desuden indsigt i prototyper udarbejdet af skoleledelser, der har været en del af forskningsprojektet. Det er inspirerende læsning, der viser værdien i at arbejde i fællesskab med sin datasans på en måde, der potentielt kan gøre en forskel for elevernes trivsel og læring.

"Datasans - Etisk skole- og uddannelsesledelse med data" er en vigtig, velskrevet og vedkommende bog, som alle, der bruger data i arbejdet med at udvikle børn og unges udvikling, læring og trivsel, bør og skal læse. Det er et kærkomment opråb til ledelser, konsulenter og forvaltninger om i fællesskab at reflektere over, hvordan data har en skabende effekt, og hvordan vi har pligt til at udvikle og finpudse vores datasans på et etisk grundlag.