Der er sket et skred i, hvornår forældre klager over lærere. Første generation af curlingbørn er nu blevet forældre, og der bliver fejet løs som aldrig før. Skolen kan sammenlignes med et skib, der skal sejle fra punkt A til punkt B. Sejler skibet kommercielt, er det dyrt, hvis vejen er brolagt med forhindringer som klipper i skærgården eller pirater i oceanerne. Klipper i skærgården er et vilkår, man kan planlægge med, modsat pirater, der i værste fald kan ødelægge virksomheden. Nogle elever er udfordrede, og det er et vilkår, skolen kan planlægge med, og man må kalkulere med en berettiget klage en gang imellem. Misforståelser er uundgåelige, når mennesker arbejder sammen. Men når der opstår en fejlfinderkultur, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at man klager, hver gang man oplever sit barn blive irettesat, så skal man også være klar over, at man som forælder dræner skolen for energi. Skolens opgave er at gøre eleverne til fagligt dygtige, socialt ansvarlige og aktive, demokratiske medborgere. Det er en stor opgave, og jo flere forhindringer, der bliver lagt på vejen, jo sværere er det at nå målet for alle - specielt med det faktum for øje, at tiden ikke er ubegrænset. Derfor skal jeg opfordre til at overveje, om en officiel klage er den eneste udvej, da det maskineri, der bliver sat i gang, koster rigtig mange timer, resurser, de fleste skoler ikke har for mange af i forvejen. I sidste ende bliver tiden taget fra forberedelsen af undervisningen, og på den måde er klager medvirkende til, at alle elever får en længere vej til ovenstående mål. Det er så ikke nævnt, hvad klager gør ved arbejdsmiljø og arbejdsglæde og på sigt opsigelser og derved uplanlagt udskiftning af lærere i elevernes klasser.

Indlægget er forkortet. Du kan finde den fulde version her:

Find 5 fejl - den nye klagekultur i den danske folkeskole