Lotte Lange fylder 70

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I januar 2012 stoppede Lotte Lange i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse efter 16 år, heraf mange år som formand for fagligt udvalg. I dag er hun pensionist og nyder livet hjemme i Solrød Strand med have, svømning, gymnastik og rejser uden for skoleferierne.

Sammen med blandt andre Anders Bondo gik hun i sin tid ind i fagforeningsarbejde på landsplan i frustration over den berygtede UFØ-aftale og var stolt og tilfreds, da hun kunne forlade arbejdet igen efter indførelsen af en moderne professionsarbejdstidsaftale.

»Så jeg er jo ved at gå til og har også deltaget i demonstrationer og så videre. Det er jo forfærdeligt, at man skal høre på, at folkeskolen har stået stille, og at lærerne er sure. Gu er de ej, de er bekymrede, og de er indignerede«, siger hun, men har besluttet, at der er andre, der må kæmpe kampen nu.

Fødselsdagen den 21. august fejres med »et middagsselskab - i respekt for, hvordan man gjorde, dengang jeg blev født!«