Foto: Stig Nielsen
Folkeskolens nye praktikant har en plan
23-årige Mie Borggreen Winther er ny praktikant på Folkeskolen. Hun startede 1. august og skal være en del af redaktionen det næste års tid.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mie Borggreen læser en professionsbachelor i journalistik på Syddansk Universitet i Odense.
Folkeskolens nye praktikant brænder for at skrive og for at formidle. Og så har hun en plan for den journalistik, hun vil bedrive.
»Jeg vil lave historier, som læserne kan bruge til noget. Mange af de artikler, medierne skriver om skolen og lærerne, er lukkede og konkluderende«, siger hun.
»Jeg tror på konstruktiv journalistik, hvor læserne i stedet for at få serveret en færdig konklusion får brugbar og løsningsorienteret information«.
Mie Borggreen Winther afløser Hanne Hellisen, som er vendt tilbage til Roskilde Universitet for at færdiggøre sin kandidatgrad i journalistik og historie.