Man kan let få kaffen galt i halsen. Lige før sommerferien hørte jeg i Radioavisen, at man, ganske vist som forsøgsordning, i København vil til at undervise i spansk, kinesisk og arabisk som valgfrit andetsprog på lige fod med fransk og tysk, på trods af at mange elever har mere end svært nok med disse. Og spansk er ikke lettere. Arabisk, ved jeg, er hundesvært, og med hensyn til kinesisk kender jeg en italiensk professor (i øvrigt den eneste på jorden med kendskab til det gamle umbriske sprog, som i øvrigt også skulle være problematisk), der har måttet opgive at lære kinesisk, selv om hans kone er kineser, da det er alt for vanskeligt. Hun kan ifølge professoren kun babyitaliensk, trods det at hun har boet otte år i Italien! Med hensyn til undervisning i disse »nye« sprog håber jeg, at man har sikret sig undervisere i spansk og kinesisk. Til arabisk kan man sikkert altid få lokket nogle imamer på banen. Nej, skrot alle de sprog. Esperanto er vejen frem!