Titlen udtrykker klart, hvad sagen drejer sig om her, og en hovedpointe i denne betydningsfulde bog er: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre skolestart for barnet.

Bogen er opdelt i tre dele. I den første del, "Barnet i overgangen", tegner forfatteren billeder af børns perspektiver på og oplevelser af skolestarten, og der refereres  til undersøgelser og observationer, som tydeliggør forskelle mellem kulturer i børnehaver og skoler. Så ud over at man bliver klogere på, hvilke udfordringer det er, børnene møder i skolestarten, forstår man også nødvendigheden af et tværprofessionelt arbejde på dette felt.

I anden del fokuseres der på nødvendigheden af et tværprofessionelt arbejde, og forfatteren kommer med bud på, hvordan det kan udformes.

I den tredje del rettes der et professionsperspektiv på samarbejdet om skolestarten.

Alle tre afsnit afsluttes med refleksionsspørgsmål, hvilket gør bogen egnet i såvel uddannelsesmæssige sammenhænge som i sammenhænge med organisationsudviklende afsæt.

De forskningsprojekter, der henvises til i bogen, afspejler, at samarbejdet om det skolestartende barn med fordel kan udvikles.

Jeg ser denne bog som betydningsfuld, fordi den introducerer og forklarer et bredt felt af teoretiske begreber og udviklingsforståelser, som fokuserer på barnets behov, og som derfor er relevante i både skole og børnehave. Samtidig afspejler bogen en respektfuld forståelse for, hvori det besværlige i det tværprofessionelle arbejde kan bestå. Med afsæt i de relevante teorier og begreber som for eksempel distribueret viden bliver det tydeligt og klart, at alle har noget at bidrage med. Udviklingsmodellerne skitserer desuden, hvad der kan arbejdes med.

Bogen er skrevet i et klart og letforståeligt sprog med nuancerede, rørende og autentiske beskrivelser af børn og deres måde at være i verden på, og den kan således både være med til at skabe forståelse for og kvalificere den fælles opgave, lærerne og pædagogerne har.