Uskolet
Foto: iStock
Åh nej, næsten kun dødssyge, overambitiøse dydsmønstre har søgt ind på læreruddannelsen i år
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fra i år kræver det minimum 7 i gennemsnit fra gymnasiet for at komme ind på læreruddannelsen via kvote 1. Det har betydet et fald i ansøgerantallet på landets professionshøjskoler, og det varsler samtidig et såkaldt profilskifte. Fremtidens lærerstuderende vil således have en anden profil end dem, der kom ind tidligere, og den udvikling hilses velkommen af flere rektorer på professionshøjskolerne.
Til gengæld er mange lærere bekymrede: »Åh nej. Så kommer sådan en flok overambitiøse dydsmønstre med deres nålestribede pomadehår og tårnhøje snit og stiller krav og har alle mulige ideer til pædagogik og jagga jagga jagga. Og så er vi andre tvangsindlagt til at forholde os til deres fancy-schmancy teorier og åh så fornemme videnskabshalløj, man bliver sgu så træt«, kommenterer en dansklærer, som også frygter, at det nye profilskifte vil gøre det vanskeligere at videreføre det lokale skolelærerband, at finde frivillige til loppemarkedet i september, optrædende til julefrokosten og folk, der gider at blive hængende om fredagen.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.