Det er det spændende ved matematik, at der er en historie, som har udviklet sig fra forskellige oldgamle talsystemer som 60-tal, 20-tal, 12-tal og 2-tal og endelig 10-talssystemet, som passer som hånd i handske med det et par århundreder gamle metersystem. Det kan kun undre, at veludviklede lande endnu ikke har overgivet sig til metersystemet, når de alligevel bruger 10-talssystemet.

Når jeg skriver dette, skyldes det Mohammad Nassers fortælling om enhedernes uoverskuelighed.

Lærer til lærer: Matematik- i konstant udvikling

Jeg vil ikke skrive en ny lærebog, men henvise til Agnete Bundgaards matematiksystem, som jeg benyttede i de spændende udviklingsår med »Den nye matematik«. Hendes bøger henvender sig til begynderklasserne, hvor antal og talnavne skal læres. Det gøres med kuglerammer for 10-talssystemet, men man kan let skifte til andre talsystemer.

Hun opererer med »talhuset«, hvor hver plads har sin betydning. Fyld enere op til 10, så får du en »deka«. Fyldes hele rammen op, får du en »hekto«. Herefter læres pladsernes navne i talsystemet. Senere kan der sættes måleenheder på, men det er jo samme system uafhængig af enhederne.

Når tallet tages ud af talhuset, er det kommaet, som angiver enhedens størrelse. Flyttes kommaet en plads til venstre, vokser enheden med 10. Talværdien er naturligvis den samme. Hvis du derimod ønsker at gange med 10, så flytter tallene en plads til venstre. Kommaet bliver stående. Værdien bliver 10 gange så stor. Tilsvarende ved division.

I det, som jeg her beskriver, arbejdes med begyndermatematik, og hvis man bruger Agnete Bundgaards princip, vil der slet ikke blive problemer med omsætninger i senere klasser. Hvis det skulle ske for en elev, er det nok ikke de omtalte højere uddannelsesinstitutioner, som denne elev skulle søge.

Udvikling er altid godt, men husk basis.