Uskolet
Alt for korte nyheder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Biologilærers i forvejen lidet troværdige interesse for fodbold-EM helt kollapset efter kommentar om »pæne bluser«.
Dansklærer erkender, at hun nok var for hurtig til at afvise »at fucke« som eksempel på et regelmæssigt verbum.
Virkelig tørre småkager på paptallerken fundet på lærerværelse efter skole-hjem-samtaler alligevel klart bedre end ingenting her sidst på dagen.
Skolebibliotekar indrømmer, at hun måske egentlig nok også faktisk synes, det er lidt sjovere at se YouTube.
Ny læreruddannelse igen debatteret af folk med utroligt lange uddannelser.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.