Tjenestemandspensionisternes udbytte af Overenskomst 08 er ikke meget omtalt i Folkeskolen, selvom DLF har 16.000 pensionister. Det er blevet til et indlæg i Bagsmækken i nummer 7 samt en kort notits om, at pensionisternes repræsentant i DLF's hovedstyrelse stemte imod forliget på det statslige område. Ellers har spalterne været fyldt med jublende hovedstyrelsesmedlemmer, der enstemmigt er gået ind for aftalerne. Pensionisternes repræsentants nej må gemme sig i den omtalte notits. DLF's formand er næstformand i den gruppe, der har forhandlet statsaftalen.

Det vil derfor være på sin plads at minde om, hvad resultatet er:

Pensionisterne får 9,1 procent mod lærernes 12,8. Det resultat kan der regnes på:

1. Lærerne får en lønfremgang, der er 40 procent højere end pensionisternes

2. Da pensionen kun udgør 57 procent af lønnen, får lærerne en lønforhøjelse i kroner, der er over dobbelt så høj som pensionisternes

3. Hvis en pensionist umiddelbart før aftalen er blevet pensioneret fra løntrin 40, vil pensionen efter tre år svare til pension fra løntrin 38.

4. Hvis pensionisten er blevet pensioneret som 60-årig, vil pensionen, når pensionisten fylder 90 år, svare til løntrin 20.

Spørgsmål: Hvorfor er pensionisterne medlem af DLF?

Svar udbedes.

Svar

Der er ingen grund til at lave et »dem og os«-skel mellem pensionister og lærere, for de lærere, der er aktive i dag, bliver selv pensionister engang og er derfor lige så afhængige af pensionens udvikling som pensionisterne. Vi er til stadighed opmærksomme på såvel tjenestemandspensionens og overenskomstpensionens udvikling. For begge pensionstyper gælder det imidlertid, at lovgivningen i sidste ende har stor betydning for pensionens udvikling.

Den forventede stigning af tjenestemandspensionen med 9,1 procent kan ikke blot sammenlignes med overenskomstresultatet på 12,8 procent, da det også indeholder forbedrede barselsregler, ret til fravær ved barns anden sygedag med mere.

Gennem min deltagelse i Centralorganisationernes Fællesudvalgs forhandlinger kæmpede jeg for at gøre den såkaldte reststigning så lille som muligt for derved at sikre, at så stor en del af resultatet som muligt indgik i reguleringen af tjenestemandspensionen. Det lykkedes at få reststigningen helt ned på 0,5 procent. Med en stigning på 9,1 procent er det sikret, at realværdien af tjenestemandspensionen bliver forbedret i overenskomstperioden. Det skete i en forhandlingssituation, hvor tjenestemandspension var under massivt pres som følge af velfærdsforliget.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF