Børnenes kundskaber skal efterprøves hele vejen op gennem skolesystemet, på den måde kan vi nemlig også efterprøve lærernes kvalitet, lyder et forslag fra Jens Høj.

I OECD er han med til at lave de årlige sammenligninger mellem OECD-landene, Economic Surveys. Sidste år analyserede han det danske uddannelsessystem ud fra en økonomisk synsvinkel og så på samspillet med arbejdsmarkedet, og i år har han netop gennemført en tilsvarende økonomisk analyse af det svenske system ud fra ledespørgsmålene: Har de unge de kompetencer, der skal til for at skaffe dem arbejde? Kan den private og den offentlige sektors arbejdsgivere få den højt kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for?

Jens Høj pakker ikke sine synspunkter ind, og han kan gøre alt op i økonomi og tal.

- Selvfølgelig er det at sætte tingene på spidsen - nuanceringerne fremgår af vores rapport, men man kan altså ikke komme uden om, at Danmark har et af verdens dyreste uddannelsessystemer, og at resultaterne langtfra kan siges at svare til de økonomiske ressourcer, der afsættes til formålet, siger han.

Lær af England

- Set udefra er det påfaldende, hvor få elever der er per lærer i forhold til andre lande. Og lønsystemet sikrer, at den dårlige lærer bliver lige så godt aflønnet som den gode. De sidste har ikke noget lønincitament til at blive i skolen, så hvorfor skulle de?

- Godt betalte lærere giver gode uddannelsesresultater, lød en af Jens Højs konklusioner til en håndfuld udsendte fra Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS, som var på besøg i OECD sammen med Danmarks Lærerforenings faste mand i Bruxelles, Martin Rømer.

Efter mødet spurgte Folkeskolen om, hvor OECD har eksempler på, at eksamensresultater og lærerlønnens størrelse hænger sammen. Jens Høj svarede:

- Formålet med og kriterierne for at give bedre lønninger til de bedste lærere skal ikke kun findes på den variabel, der hedder 'bedre eksamenskarakter'. Gode lærere er også dem, der forhindrer Brian i at fortsætte sin uddannelse i fængslet, eller - sagt lidt mere kedeligt - gode lærere får alle i klassen til at fortsætte deres uddannelse.

Det danske uddannelsessystems lærere må indstille sig på at skulle have noget, der ligner resultatløn i fremtiden, mener Jens Høj.

- I de fleste lande trænger 'performance pay' frem i den offentlige sektor - det gælder også i Danmark.

- De bedste engelske kostskoler giver lærerne høj løn, og eksamensresultaterne er helt i top, fortalte han sine danske gæster.

Og indvendingen fra DUS-folkene om, at det jo ikke just er et gennemsnitligt elevklientel, man har på de engelske kostskoler, rystede ikke Jens Høj.

- Det kan der være noget om, svarede han med glimt i øjet.

- Der kan sikkert ikke findes et bevis, som alle vil skrive under på.

- Under alle omstændigheder er det uheldigt med systemer, hvor nogle kan 'skumme fløden'. Og det gælder, uanset om det sker ved, at nogle skoler sorterer eleverne socialt, eller ved, at der ikke er nogen konsekvenser for dårlige lærere.

For at et 'performance pay'-system skal blive effektivt, skal der ske en yderligere decentralisering af beslutningsprocessen, så skolerne kommer til selv at bestemme mere, mener Jens Høj og nævner en artikel, som blev bragt i tidsskriftet 'The Economist' i november.

Skoler med høj grad af selvstyre i et socialt hårdt belastet kvarter klarede sig klart bedre end mere traditionelle skoler i nærheden, står der.

- I Skandinavien er der stor homogenitet i elevgruppen, så det er et godt udgangspunkt for en decentraliseringsproces.

Som sikkerhed for succes mener OECD, at man må kunne bruge det, Jens Høj kalder 'det udmærkede danske prøve- og eksamenssystem med eksterne censorer'. Det skal bare trækkes med ned i de lavere klasser.

- Det vil kunne tjekke, at eleverne rent faktisk lærer det, de skal lære, og det vil fortælle lærerne og alle andre, om lærernes undervisning når de fastsatte mål.

Høj løn - få timer

Jens Højs begrundelser for behovet for mere kontrol i det danske uddannelsessystem er enkle:

- Danmark har et af OECD-landenes dyreste uddannelsessystemer, og lærerne bliver godt betalt for de timer, de arbejder, lød påstanden over for de danske fagforeningsgæster.

Til Folkeskolen uddyber han:

- Danske lærerlønninger er relativt høje, lærerne har på alle niveauer i systemet få undervisningstimer i sammenligning med deres kolleger i andre OECD-lande. Når de unge mennesker forlader folkeskolen, er de desværre nok alligevel ikke bedre forberedt til at fortsætte deres uddannelser end unge fra andre lande.

- Kundskaberne i læsning, skrivning og regning ligger ikke specielt højt sammenlignet med andre lande, fortalte Jens Høj sine danske gæster.

- Men, fortsætter han, på den anden side er der næsten 98 procent, der går videre. Det kunne jo tages som et tegn på, at det var en succes.

- Men lige så snart de unge så er gået i gang med en uddannelse, går det galt. Længe var det jo sådan, at hver femte faldt fra.

Den danske debat afslører også almindelig utilfredshed, mener Jens Høj.

- Universiteterne synes, at deres nye studerendes niveau er for lavt. Gymnasierne mener, at skylden ligger hos folkeskolen, og lærerne peger på forældrenes manglende deltagelse i børnenes hjemmearbejde.

- Og hvad mener forældrene så, spørger Jens Høj og svarer selv.

- Ja, de fortæller om de råd, de har fået fra de faguddannede pædagoger.

- Var det ikke enklere at sige, at alle har et ansvar for, at uddannelsessystemet bliver en succes, spørger Jens Høj.

Bredt formål

- Der står i skolelovens formålsparagraf, hvad eleverne skal lære. Det danske formål er meget bredt. Det skyldes selvsagt, at Folketinget har et bredt ønske for, hvad der er folkeskolens funktion, mener Jens Høj.

- Men vi må have øje for, at eleverne skal klare sig i arbejdslivet, og det gør det utrolig vigtigt, hvad de kan, når de forlader skolen. Derfor er det afgørende, at det er lysende klart, hvad ungerne skal lære, og at det bliver kontrolleret, understreger han.

- Uddannelse er en økonomisk investering, så samfundet skal kunne være sikker på, at elever, studerende og lærere er effektive. Og dermed er vi tilbage ved behovet for at udnytte det udmærkede danske prøve- og eksamenssystem. Det skal bruges bedre og helt ned i de små klasser.

- Formålsparagraffens bredt formulerede ønsker om, at ungerne skal lære både deres egen og andres kulturer at kende og opøves i deltagelse i et demokratisk samfund, må man så følge op på anden facon.

Mener altså OECD's Jens Høj, som selv har brugt næsten 20 år i det danske uddannelsessystem for at nå frem til sin eksamen som økonom.

OECD's hjemmeside på Internettet kan findes på adressen: www.oecd.org