Det er helt uden diskussion to af landets ypperste matematikfaglige kapaciteter, der her har begået et ”værk” om det meget omdiskuterede testsystem Pisa (Programme for International Student Assessment – så ved vi dét). I otte veltilrettelagte og læseværdige kapitler kommer forfatterne rigtig langt rundt om og ned i materien, og det skorter undervejs ikke på drøje hug i form af velunderbygget kritisk stillingtagen – for øvrigt helt i tråd med bogens forsideillustration, der er en nærliggende parafrase over det gamle H. C. Andersen-eventyr om kejserens nye klæder.

Nogle kapitler beskæftiger sig overordnet med Pisa og stiller spørgsmål som: Hvad går projektet i det hele taget ud på? hvilke lande er med i sammenligningen? Hvordan scores opgaverne? Er der tale om et politisk eller et pædagogisk projekt? Hvilke spørgsmål kan testene ikke besvare?

Der, hvor jeg læser den umiddelbart mest svidende kritik er dog i forfatternes grundige beskrivelse af en række testopgaver. Her opereres ligefrem med kategorier af kritik, såsom ”unødigt urealistiske træk”, ”naiv matematisering” og ”lost in translation”. Man tager sig ind imellem til hovedet: når man som almindelig (matematik)lærer af bitter erfaring ved, hvor vigtigt det er at stille entydige, umisforståelige, relevante og realistiske spørgsmål – hvordan kan det så være, at de formodede ”eksperter” i så stor udstrækning rammer ved siden af lige dén skive?

Fremstillingen rundes af med et par kapitler, der dels beskriver den danske såvel den internationale debat, dels undersøger og diskuterer, om Pisa faktisk har en fremtid. For danske forholds vedkommende med særligt henblik på relationen til Fælles Mål – efter redaktionens slutning er dette issue måske gjort yderligere interessant derved, at der fra politisk hold nu lyder andre toner end før hørt: det har da hele tiden været meningen, at en del af de mange mål kun skulle betragtes som vejledende (!)

Netop fordi forfatterne sideløbende med den saglige kritik ikke lægger skjul på egne standpunkter (jævnfør undertitlen Holdninger og fakta), går man gerne hele vejen med dem. Det eneste, man kan ærgre sig over, ar at en sådan bog ikke er udkommet for længst – nemlig dengang Pisa i nogles opfattelse havde nærmest orakelagtig status. Den tid er vist alligevel forbi.