Uskolet

Ferietid: Foran venter syv uger med afslapning, genopladning og ængstelse for fremtiden

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommerferieperioden står for døren, og her hvor et turbulent skoleår er ved at tage sin afslutning, er der mange lærere, der ser frem til at komme lidt på afstand af det hele, slå benene op, tage en dyb indånding og nyde, at der endelig er tid til at give sine bekymringer for fremtiden frit spil. »Det er vigtigt at komme ned i gear for at kunne komme ned i humør«, lyder rådet fra Ferieforskningsinstituttet.

Sidst, lærerne var væk fra skolen, havde de jo kampen mod KL at stå sammen om, men denne gang er de overladt til sig selv. »Nu er det bare én stor konkurrence om, hvem der skal de fedeste steder hen i ferien, fordi de lever sammen med én, der får en ordentlig løn. Og så altså ængstelsen for fremtiden«, siger forskeren og tilføjer: »Det bliver et helvede«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.