Annonce fra Danmarks Lærerforenings 3. alm. skolemøde, 1886: Pauser i de tætpakkede programmer ved de store lærermøder kunne bruges til at se på byen og måske købe en gave til dem derhjemme. Lokale erhvervsdrivende øjnede det købelystne publikum og annoncerede i skolemødernes trykte programmer med udsalg af tobak, bijouteri, handsker og god og billig mad. Bemærk annoncen fra N.C. Roms værktøjsforretning. Rom var en af grundlæggerne af DLF og havde desuden en blomstrende forlagsforretning og udsalg af skolemateriel. Han var en varm tilhænger af praktiske fag som sløjd og håndgerning – og leverede gerne selv materialerne hertil fra sine forretninger.
Skolestøv
Afrystet: »Der er meget, der trykker og tynger, så at det falder svært at holde modet oppe. Derfor trænger vi til en gang nu og da at komme ud i friere og friskere forhold og ryste skolestøvet af os«.
Hvor lærerne for 100 år siden kunne finde inspiration til undervisningen på skolemøderne, hvor producenter af undervisningsmateriale udstillede og annoncerede deres varer, er markedet for undervisningsmateriel og læringsværktøjer nu eksploderet – både det klassiske medie bogen, it-løsninger og interaktive systemer. Moderne lærere kan for eksempel orientere sig på Skolemessen, hvor der er foredrag om sang ved Sigurd Barret og om »visuel innovation« og udstillinger af allehånde materialer – fra madpyramider til audiovisuelle undervisningsmidler og active-boards.
{Old}
Kolonialvarer
Illustrationen til beretningen om de gamle skolemøder viste etpar annoncer for københavnske forretninger, som gerne ville ikontakt med lærerne forsamlet til det tredje skolemøde i 1886. Prøvat vise illustrationen til eleverne og lad dem finde gamlesprogformer og ord, de ikke kender. Det går vel stadig nogenlundemed Isenkramforretning, selv om også denne betegnelse er på retur.Men hvad med Husflid og Galanterivarer? Sidstnævnte ord defineresaf Ordbog over det danske Sprog således: luksusartikler, der tjenertil pynt og stads. Bijouteri er smykker og andre pyntegenstande,forarbejdet af ædle og (især) uædle metaller, emalje, glas medmere, ofte med indlagte (ægte eller uægte) sten. Men ordet erblevet sjældent ligesom mange andre betegnelser for forretninger.Mon eleverne kender betegnelserne kolonialvarer, charcuteri ogtrikotage? Ordene var i brug for 50 år siden, men er nu så godt somukendte af unge mennesker.
(New)
Take away
Eleverne kan nu finde navnene på ti butikker ogforretningstyper, som vi kender i dag, men som var ukendte i 1886.Der er nok at vælge imellem: supermarked, discountbutik, radio- ogtv-forretning, grillbar, sandwichbar, take away, outlet,bilforretning, benzinstation og så videre. Lad det ikke blive veden opremsning, men bed eleverne begrunde, hvorfor de nævntebutikker ikke eksisterede dengang. Det er ikke alle, der ved,hvornår bilerne begyndte at rulle, hvornår radio og fjernsyn bleven del af hverdagen og så videre. Og hvis der er mere energi, kaneleverne til sidst nævne forretninger, som eksisterede både dengangog nu: bagere, slagtere, murere, tømrere og så videre. Ordenefortæller kultur- og materialhistorie.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et af de midler, Danmarks Lærerforening brugte i 1800-tallets sidste årtier til at hæve lærernes pædagogiske udsyn og anseelse i befolkningen, var de såkaldte skolemøder. Det var en international tendens, at professioner eller interesseorganisationer samledes til store møder, hvor man hørte foredrag, så relevante udstillinger og kom hinanden ved. Landbruget havde i flere årtier holdt møder med et par års mellemrum, og i 1875 begyndte de danske lærere på tilsvarende vis at mødes. Det »1ste danske skolemøde« fandt således sted i Aarhus, og fire år efter mødtes man i København, hvor de fleste af de følgende møder også blev holdt, og hvor over 1.000 lærere deltog. Mange danske lærere deltog også i de store nordiske skolemøder - hvor der blandt andet blev holdt et i København i 1877.
Annonce:
Den enkelte lærer, der ofte var ret isoleret på sin almueskole uden kolleger eller pædagogisk inspiration, fik derved mulighed for at drage til staden og møde ligesindede og høre og se det nyeste nye inden for undervisningsmaterialer og tanker om børneopdragelse. Overlærer Kraiberg, der var en af arrangørerne af mødet i 1879, udtrykte det direkte: »Vor gerning er lille og beskeden, forholdene hvorunder vi virke ere små og snævre, og der er meget, der trykker og tynger, så at det falder svært at holde modet oppe. Derfor trænger vi til en gang nu og da at komme ud i friere og friskere forhold og ryste skolestøvet af os«. Denne pointe blev gentaget flere gange ved de følgende møder, blandt andet af DLF's formand Joakim Larsen i 1899. Larsen mente, at møderne forfriskede medlemmerne i deres ellers så ensformige arbejde.
Og der var meget at foretage sig til møderne. Ud over de mange foredrag med livlig diskussion af for eksempel skolelovgivning, læreruddannelse, skolehygiejne, sangundervisning og timelærernes vilkår var der ofte udstillinger af »skolemateriel«, som det hed. Her kunne man studere de nyeste, ergonomisk korrekte skolepulte, globusser, anskuelsestavler, udstoppede dyr og fyldepenne. Det sociale program var også tæt. I 1879 åbnedes mødet i Tivolis koncertsal under overværelse af hele kongefamilien - inklusive storfyrstinde Dagmar fra Rusland - der blev sunget sange og holdt taler, der hyldede Gud, Konge, fædreland og lærerne selv. Der var arrangeret middage og udflugter til hovedstadens omegn såsom Hillerød og Roskilde. Ved et besøg i storbyen og en pause fra de 40 snottede unger i skolestuen hjemme i udkantsdanmark kunne lærerne endelig få rystet skolestøvet af sig.
