Laurits Lynge 60 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag den 6. juni fyldte Laurits Lynge 60 år. Han er kontorchef for DLF's afdeling for organisation og arbejdsmiljø.

Fødselsdagen har sikkert budt på morgensang, da Laurits godt kan lide en sang. Sommerferien i år vil han blandt andet tilbringe på en tur på rulleski rundt på Færøerne. Laurits er aktiv sportsmand og har gennemført Vasa-løbet flere gange.

Laurits Lynge har arbejdet i DLF i snart 27 år - først som sagsbehandler og dernæst som kontorchef. Det er sager om arbejdsmiljø, pension, afsked, arbejdsskader og psykisk rådgivning, der er kontorets arbejdsområde, og han har da også sørget for supervision til medarbejderne i afdelingen.

En lun jyde, lyttende og ordentlig er de ord, der bliver hæftet på Laurits fra folk, der kender ham. Han stiller krav til medarbejderne, men han har ikke behov for at blande sig hele tiden. For når man har ansat gode medarbejdere, ved man, at de klarer tingene, mener Laurits Lynge.