Kender du tommelfingerreglen? Se på dig selv, når du sms'er. Bruger du en eller to tommelfingre? Det antyder noget om din fysiske alder - og viser din mentale alder og praksis i forhold til de digitale medier.

Kender og bruger du Google, Facebook, Wikipedia, YouTube? Web-steder, som mange børn og unge færdes hjemmevant og naturligt i. I hvert fald i fritiden. I hvert fald hvis man med hjemmevant og naturligt mener, at de ofte kommer der, og at de bevæger sig afslappet i og mellem dem. Generationen er døbt de digitale indfødte, og de spiller computerspil, samtidig med at de sms'er, opdaterer deres Facebook-profil og taler med vennerne over Skype.

Men de nye teknologier spiller ofte en sekundær rolle i skolen. Her er det bogen først, og først derefter de digitale læremidler. Og der gennemføres - og skal fortsat gennemføres - solid undervisning, hvor bogen er det gennemarbejdede fundament.

Men i øjeblikket udvikles rigtig mange nye, spændende læremidler, som henvender sig til de digitale indfødte. Læremidler, som ikke blot henviser til at finde noget på nettet, men som integrerer og sammensmelter arbejde med forskellige medier. Og som opfatter eleverne som aktive medproducenter og skabere af viden.

De nye læremidler giver grobund for forløb, hvor videoklip, spil, sange og konkurrencer indgår sammen med bøger og artikler.

Fordi det er sådan, verden ser ud nu.

Fordi samfundsudviklingen kræver, at alle har digitale kompetencer.

Men allermest fordi det i dag er nødvendigt, at skolen forholder sig aktivt til en nødvendig digital dannelse - forstået som udvikling af færdigheder og kompetencer og dannelse af identitet i en verden, hvor hastigt skiftende digitale medier spiller en kolossal rolle.

Den problemstilling indgår i det nye - forsinkede - faghæfte 48, »It- og mediekompetencer i folkeskolen«. Det sætter fingeren på de udfordringer, som skoleledere og lærere står med i forhold til undervisning og læring med it.

Det er ikke nok at have et datalokale. Det er ikke nok at kunne gå på nettet på mediateket. Og elektroniske tavler i alle lokaler er ikke meget værd, hvis den eneste forskel fra den grønne tavle er, at læreren ikke mere får kridt på tøjet.

Og det er direkte forkert at tro, at det er nok at pudse eleverne på nettet for at »finde noget om emnet«. For selv om eleverne gør det med stor naturlighed og entusiasme, kræver det støtte og bevidste arbejdsvaner at kunne sortere og forholde sig konstruktivt til nettets mange resurser og muligheder. Fri adgang til hulter-til-bulter-informationer er ikke det samme som fri adgang til viden. Det kræver undervisning, hvor tommelfingerregler og vi-plejer ikke holder. Det giver udfordringer til skolelederne. Til lærerne. Og ikke mindst til læreruddannelsen.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org