Skal man stiltiende acceptere, at der på nogle af en kommunes skoler er omkring 20 procent af alle elever, der modtager undervisning i musikskolen, mens specifikt tre i forvejen belastede skoler har en procentsats på henholdsvis 0,83, 1,76 og 3,09?

Det mente man ikke i Horsens, hvorfor et stort samarbejdsprojekt på de tre skoler så dagens lys i 2001. Væsentlig flere resurser tilførtes musikfaget, og et samarbejde påbegyndtes mellem skolens musiklærere og musikskolelærere.

Efter seks år fulgte penge til evaluering og dokumentation af forsøgets resultater. Disse er mildt sagt opsigtsvækkende, fordi de så tydeligt dokumenterer, hvilken effekt musikundervisningen har haft på 1) Den enkelte elevs selvværd og sociale kompetence, 2) Omgivelsernes ændrede syn på skolen og 3) Ændring af fagets status generelt, ikke mindst hos eleverne. Også samarbejdsrelationerne mellem musiklærere fra de to organisationer behandles indgående. Disse afsnit er ikke de mindst interessante, idet det her dokumenteres, hvor forskellige indgangsvinkler de to grupper har til undervisning, fag og didaktik.

Hvad der derimod ikke nævnes, er børnenes faglige udbytte. Desværre.

Den sidste halvdel af bogen udgør dokumentationen for de resultater, der fremlægges. Heri indgår mange grafer og skemaer, men desværre fremgår det ikke tydeligt, hvordan spørgsmålene er formuleret, og hvem der har svaret. Interesserede henvises til en bilagspakke på nettet.

Kan anbefales til lærere og ledere.