Det egentlige granatchok i 1900-tallets europæiske civilisation var "Urkatastrofen", Første Verdenskrig. Dén frygtelige krig har vi danskere aldrig rigtig haft kontakt med, blandt andet fordi vi holdt os uden for krigsbegivenhederne. 4.150 danskere, de fleste sønderjyder, faldt på krigens fronter i tyske uniformer, men de mindes i dag mest i sognene syd for Kongeåen.

De senere år er der omsider ved at ske noget positivt: Vigtige bøger om krigen og dens konsekvenser udkommer på dansk som for eksempel Margaret MacMillans "Paris 1919", Michael Jürgs "Den lille Fred i Den Store Krig" og Erling Bjøls "Da verden gik amok". To flotte franske film har også fået en fin modtagelse: Jean-Pierre Jeunets "En lang forlovelse" og Christian Carions "En dag uden krig".

Og så sker det helt glædelige: En dansk historiker fra Syddansk Universitet, Nils Arne Sørensen, kommer med et førsterangs storværk om Første Verdenskrig. Efter min mening bevæger Sørensen sig på internationalt niveau, mens han samtidig meget bevidst har skrevet bogen ud fra "et dansk ståsted". Derved håber han at tiltrække sig sine landsmænds interesse.

Bevar mig vel for en bog. Naturligvis får vi krigens gang over de mange fronter, ikke kun set fra feltherreniveau. Vi kommer helt ned i skyttegravene til regnen, fugten, mudderet, nervesammenbruddet, lusene og mand mod mand seksuelt. Men vi får meget mere end det: Nils Arne Sørensen folder hele spektret ud. Han går tæt på, hvordan krigen satte sig dybe spor i almindelige menneskers liv. Og hvordan krigen - da det hele var forbi - er blevet husket.

Fire imperier styrtede i grus, Europakortet blev tegnet fuldstændigt om - og to infame ideologier kom ud af omvæltningerne: kommunismen og nazismen. Sørensen har ikke kun været nede i politiske og militære dokumenter. Han har også brugt dokumentar- og spillefilm, digte, romaner, dagbøger, breve og andre erindringskilder under arbejdet med bogen.

Én eneste ting undrer mig: Hvor i alverden er Georg Brandes henne i en primærbog, der skrives fra en dansk synsvinkel? Jørgen Knudsens megabiografi om Brandes (sidste bind udkom i 2004) gør meget detaljeret rede for Georg Brandes og hans kamp mod krigens idioti. Hverken Knudsen eller Brandes' to forrygende artikelsamlinger om krigen, "Verdenskrigen" og "Tragediens Anden Del", er nævnt i den udførlige litteraturliste bag i bogen.

Jeg kan umuligt tro, at forfatteren har sovet i timen. Han virker intellektuelt lysvågen hele bogen igennem, hvor han deler gavmildt ud af en kæmpeviden, vi andre bare kan labbe i os.

Georg Brandes' fravær forstår jeg ikke. Men det er også det eneste minus efter min mening ved denne bog. Den bør købes, læses og bruges som forberedelse til undervisningen af enhver historielærer med respekt for sig selv.

Nils Arne Sørensen siger et sted langt henne i bogen (side 404), at "I årene efter 1945 blev erindringen om Første Verdenskrig i vid udstrækning overskrevet af Anden Verdenskrig".

Denne store, tætte og kloge bog genindskriver "Urkatastrofen" i vores erindring. Tak for det.