Det er ganske fundamentalt,

at noget er rivende galt.

Hvad gør, at vi lærere bøjer

vor nakke, hver gang man tilføjer

et nyt hug til os - lærerstanden?

Ja, det skal vi spørge hinanden.

Af arbejdsopgaver er mere,

end vi havde før. Der er flere

problemer med børn, der må havne

på skolen, og dem skal vi favne,

mens vi går til langt flere møder,

og natlampen hjemme den gløder

på fuldt blus, mens vi forbereder

os 'i egen tid', som det hedder.

For fremtidens skole jeg gruer.

Kollegerne falder som fluer.

Mens nogle på orlov sig drister,

bli'r andre førtidspensionister,

men værst er, at nogle nedtælles

så grelt, at de må sygemeldes.

Det ku' være nok - ku' det skis'me -

med al den socialrealisme,

men udefra har vor regering

nu varslet en klar degradering

af os uden at samarbejde.

Hvornår er vi klar til at fighte?

Imens at konflikten den truer,

så se jer omkring - for her skuer

I midt i forhandlingsdetaljen,

at rumpen den sidder i baljen

og ej kun i vandskorpen plantet.

Vor løn har for længe kun skrantet,

fordi vi tér os som en spejder.

Næh, var man nu faglært arbejder,

var lønnen langt større. Jeg dirrer!

Og man havde fri klokken fire.

Vi har overenskomstforhandling.

Nu er det vist 'Tid til forvandling'!

Fru Fischer