Folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution, vi har. Det er den institution, der er for alle børn, og som har en helt konkret dannelsesopgave. Den er grundstenen for fremtiden. Den er decentral, fordi det er en fælles opfattelse, at skolen må være en del af lokalsamfundet, og dens opgave kan kun løses i et samvirke mellem forældre og skole.

Folketinget beslutter mål og rammer, mens kommunerne har ansvaret for at gennemføre lovgivningens intentioner. Derfor er det afgørende, at der er brede forlig om skolen. Derfor er der en politisk kultur i Folketinget, der faktisk beskytter folkeskoleforliget (Folkeskolens leder i nummer 11).

Det vil Venstre og De Konservative (VK) nu bryde. Det er virkelig en nyskabelse. En ny trend. Udtryk for den holdning, at forlig er godt, men flertal for egne synspunkter er bedre. Skal vi have en forligskultur, der siger, at kan man ikke komme igennem med sine synspunkter i forligskredsen, og har man prøvet mange gange, så kan man skaffe sig et flertal uden for forligskredsen?

Og så kan de andre forligspartier da ikke kalde det et forligsbrud?

Hvis alle partier gør sådan, så er der ikke nogen mening med at have et forlig. Så kan man ikke indgå aftaler, for man kan ikke have tillid til, at aftalerne holder. Forlig indgås, man tager og giver, hjælper hinanden til at finde løsninger i bedste folkestyreånd. Alt sammen fordi forlig kan holde, også når magtbalancerne tipper, og regeringer skifter.

Derfor en opfordring til VK om at sætte sig til forhandlingsbordet og bidrage til, at den politiske kultur, der har været om folkeskolen i generationer, kan fortsætte. Det er alene op til regeringen. Det er den, der vil bryde.

Og så er sagen, at forslaget om at afskaffe modersmålsundervisningen er en perspektivløs sag. Erfaringerne andre steder fra, for eksempel Sverige og Finland, viser, at tosprogede børn har nemmere ved at lære flere fremmedsprog. Desuden vil fremtiden kræve mange og meget sprogkompetence. Samfundet har et potentiale i tosprogede børn, der skal bruges. Verden bliver mere og mere fælles, så alle børn bør lære flere sprog. Der er simpelthen ikke et godt argument for at afskaffe modersmålsundervisningen. Der kan være grund til at se på, om undervisningen foregår hensigtsmæssigt, og meget andet, men at afskaffe den, det er uden perspektiv. Og det er uklogt. I enhver henseende.

Marianne Jelved

uddannelsesordfører for De Radikale