Først var det Brixtofte: Hvert skolebarn sin pc! I forrige uge var det en anden sjællandsk kommune, der ville klare nogle uklart belyste skolemæssige problemer med dette teknologiske fix. Men så protesterede eleverne. Deres bøger og kortmateriale var fra længe før murens fald for slet ikke at tale om skolemøbler og indeklima.

'Bare lige' gøre sådan og sådan, så skal det nok blive bedre. 'Bare lige' sætte børnene tidligere i skole, så skal det nok hjælpe. De er kommet tidligere i skole, men har det hjulpet? Og på hvad?

'Bare lige' give mere læseundervisning, så må læsningen da blive bedre, er det ikke logik for burhøns?

'Bare lige' lære dem noget mere i børnehaveklassen, så bliver de bedre elever. Mængden af undervisningsagtige aktiviteter er nu sat op fra en tredjedel til omkring to tredjedele af tiden i børnehaveklassen. Men har det hjulpet, og på hvad?

'Bare lige' lave læreplaner ovenfra for børnehaverne ligesom i Norge og Sverige. Så skal det nok blive bedre.

'Bare lige' udvide timetallet i de små klasser fra tre til fire til fem, ja, måske seks om dagen, sikke helhed, sikke fordybelse, vi så får!

Disse teknologiske fix bliver der næsten aldrig sat spørgsmålstegn ved. Det skyldes måske, at de fleste hviler på det institutionaliserede samfunds konventionelle visdom:

- Kan børnene for lidt, er det, fordi de er blevet undervist for lidt

- Jo før der sættes ind med formel undervisning, desto mere lærer børnene

- Børn lærer, når de bliver undervist.

Andre praksisformer har svært ved at gøre sig gældende. En børnehaveklasseleder siger: 'Vi har ikke timer og frikvarterer, og børnene kan være, hvor de vil i vores lokaler. Vi har nemlig stor skræk for, at det skal gå op i lektioner, for så bliver der ikke noget socialt overhovedet. Det er svært for mange af børnene at lære at lege og lave huler og klatre. Mange har siddet meget bag skærmen, og børn fra nogle børnehaver har aldrig leget'.

Hvis det er rigtigt, at der leges for lidt i en del børnehaver, er indførelse af læreplaner i børnehaverne så en god løsning?

Hvis det er rigtigt, at lektioner kan forhindre social udvikling, hvad bliver så effekten, når det daglige undervisningstimetal sættes op og op?

I 1996 kom 'Nordlæs', der sammenlignede læsning og læseundervisning i de nordiske lande. 'Der var en klar tendens til, at de klasser, der havde gode resultater i læseprøverne, også var i et skriftsprogsstimulerende miljø'. 'De fleste danske lærere arbejdede ud fra klassens læsebog'. 'I Sverige var læsning og skrivning integreret i alle fag'. 'I Finland blev en bestemt indlæringsmetode - kaldet forskning - benyttet i de fleste klasser'. 'De lærere, som i højere grad inddrog eleverne i samarbejdet om deres egen læsning . . . havde de klasser, der opnåede gode prøveresultater'.

Hvor er de forvaltninger, der tør udmønte disse erfaringer i en kvalitativt anderledes indsats: Funktionel læsning/skrivning i alle fag i stimulerende læsemiljøer, rig kropsudfoldelse særligt før, men også i skolen, begrænsning af institutionaliseringens omfang i respekt for børnenes tid, læseundervisningen forestået af specialuddannede lærere, neddrosling af klasseundervisningen samt vægt på samtale og fælles erfaringsdannelse i både daginstitution og skole.

Og ligger det mon også sådan, at de klasser, der opnår de bedste læseresultater, er de klasser, hvor der skældes mindst ud og mobbes mindst?

Erik Sigsgaard er lærer