Træge forhandlinger i Sydslesvig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forhandlingerne mellem Dansk Lærerforening for Sydslesvig og foreningens cirka 500 medlemmer i Dansk Skoleforening for Sydslesvig går trægt. Skoleforeningen vil ifølge Flensborg Avis ikke tage hul på hverken løn- eller arbejdstidsspørgsmål, før en aftale om betjening af skolebibliotekerne er på plads. Det er blot 50 bibliotekartimer - svarende til en heltidsstilling - der skiller parterne. Ifølge lærerforeningsformand Niels Nielsen nærmer parterne sig dog hinanden. Parterne har sat den 1. juni som deadline for forhandlingerne. Men forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale efter dansk forbillede er allerede så forsinket, at den tidligst kan træde i kraft i skoleåret 2003. På den netop afholdte generalforsamling for skoleledernes specialforening under lærerforeningen kom det frem, at det heller ikke her ser ud til, at der opnås faste arbejdstidsregler før næste skoleår. Skoleforeningen vil ikke tage stilling til en ny kollektiv arbejdstidsaftale, og formand Niels Nielsen bekræfter, at der heller ikke er svar på lærerforeningens krav om henholdsvis to og et ekstra løntrin for skolelederne på laveste og højeste løntrin.