Den danske folkeskole er en meget mangfoldig institution, som skal kunne rumme alle børn. Den er et sted, hvor alle elever skal have kundskaber, dannelse og viden med sig i rygsækken, når de afslutter deres skolegang. Hvis det mål skal opfyldes, skal skolerne og lærerne kunne tilrettelægge deres undervisning sådan, at den giver bedst mulig mening for netop den klasse og de elever, de underviser.

Én af vores intentioner med folkeskolereformen var at præcisere de Fælles Mål for folkeskolens undervisning. Målene skulle være brugbare i undervisningen, og det skulle være mere tydeligt for både lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke kompetencer, færdigheder og viden eleverne skulle tilegne sig.

Vi erkender, at det efter implementeringen af reformen ikke er gået efter hensigten med Fælles Mål. Når noget spænder ben for både lærere og elever, har vi pligt til at lave det om. Og det gør vi nu.

Det har vist sig, at det tiltænkte hierarki mellem de forskellige niveauer i målene er endt med at træde i baggrunden. Der har samtidig været kritik af antallet af mål. Der er i dag 3.385 bindende mål for undervisningen i folkeskolens fag og emner.

Fælles Mål er primært et redskab for skolen og læreren og et redskab til at tydeliggøre for eleverne, hvad de forventes at lære, og Fælles Mål skal være et brugbart og meningsfuldt værktøj i undervisningen og i kommunikationen med elever og forældre.

Vi har hørt fra mange lærere og pædagoger i folkeskolen, at de bruger for meget tid på at navigere rundt i de mange mål. Og at det risikerer at gå ud over deres kerneopgave, nemlig at give eleverne god undervisning.

Fagligt engagerede og dygtige lærere er afgørende for, at eleverne oplever fagligt velfunderet og engagerende undervisning. Det er vigtigt, at de nationale rammer ikke opleves som unødvendige bindinger, der undergraver lærernes professionalisme og ejerskab til undervisningen, men sætter en fælles retning, som lærerne ude i klasserne er de bedste til at udfolde i den konkrete undervisning.

Derfor reducerer vi antallet af bindende mål i folkeskolen. Vi er i folkeskoleforligskredsen blevet enige om at løsne på en række af bindingerne i Fælles Mål, samtidig med at vi fastholder de faglige ambitioner for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen, for vi vil ikke gå på kompromis med fagligheden eller dannelsen. Af samme årsag ændrer vi ikke på reglerne om, at historiekanonen og dansk litteraturs kanon skal indgå i undervisningen. Der vil fortsat kunne findes både H.C. Andersen, Grundtvig og Oehlenschläger i folkeskolen.

Vi fastholder de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, som bindende sammen med de færdigheds- og vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene. Mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, være de samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. Vi ændrer heller ikke på indholdet af selve målene.

Og dén lokale frihed er en fordel. Alt det, vi gør i folkeskolen, skal give mening for eleverne og deres udvikling. Ved at reducere antallet af bindende mål ønsker vi at åbne for i højere grad at kunne fokusere på lærernes gode arbejde med fagenes indhold.

Nu har vi givet bolden op, og det er afgørende, at kommunerne griber den og giver skolerne og lærerne det professionelle råderum, der er hensigten med hele denne aftale.

Både lærerne, pædagogerne, skolelederne, forældrene, eleverne og kommunerne har en vigtig stemme i, hvordan vi nu konkret kommer videre med arbejdet med Fælles Mål helt ude i klasselokalerne. Vi mener, det er vigtigt med en fælles dialog om, hvad god undervisning i fagene er, og hvordan vi kommer derhen.

Og det helt store mål er, at folkeskolen er fagligt funderet og udfordrer alle elever uanset social baggrund, og at eleverne og de voksne trives.