Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En flittig og højtstræbende 16-årig opstillede ved en eksamen tirsdag morgen tydelige læringsmål for den tilstedeværende censor og den lærer, der til lejligheden fungerede som eksaminator. »Jeg mener, at de voksne bør have et klart indtryk af, hvilket læringsudbytte de får af min eksamination«, forklarer eleven. »Jeg har også indlagt små test undervejs, og jeg betragter den afsluttende karaktergivning som en evaluering, der i høj grad også omfatter de voksne selv. Målet er naturligvis at gøre dem så dygtige, som de kan blive«.
Annonce:
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.