Man skal være folketingspolitiker eller nok nærmere minister for at benægte, at alt på Christiansborg er præget af det kommende valg. Ikke desto mindre er det, hvad Troels Lund Poulsen gør i Folkeskolen nummer 10.

Valgkamp eller ej - der sker besparelser på både folkeskolen og på læreruddannelsen. Det vil regeringen gerne løbe fra ved at påstå, at besparelserne skyldes kommunernes, skolernes og uddannelsesstedernes omprioriteringer. Der sker prioriteringer alle steder, men de handler om, hvor og hvordan besparelserne skal gennemføres.

Hvis regeringen ville satse massivt på uddannelse, kunne den gøre det. Problemet er, at man siger ét, mens virkeligheden viser noget helt andet. Taxameteret for professionshøjskolerne er blevet sænket her i 2011 med 2,1 procent. Der er eksempler på lærerstuderende, der kun har syv undervisningstimer om ugen. Det burde påkalde sig større politisk opmærksomhed og ikke mindst handling.

En rapport fra BDO Kommunernes Revision fra 2010 dokumenterer, at der var seks procent færre penge til den almindelige undervisning i 2009 end i 2002. Samtidig er opgaverne blevet flere og flere, og kravene til folkeskolen vokser. Det er uansvarligt af ministeren at skyde det hen som »kommunernes omprioritering«. Hvis man så ser på realiteterne på folkeskolerne, er der nedlagt op mod 3.000 lærerstillinger på bare to år. Hvorfor bliver politikere ved at benægte, at der er sparet på folkeskolen, når virkeligheden tydeligt viser det?

Vi lagde fra DLF's side mange kræfter i at realisere et partnerskab om folkeskolen. Det aflyste regeringen desværre helt ensidigt. Vi vil gerne samarbejde med alle om en endnu bedre folkeskole, men det skal være ud fra virkeligheden og ikke ud fra politisk definerede glansbilleder.