For lang tid siden hævdede jeg her i bladet, at den megen digitalisering - brug af computer i skolen og hjemme - ville få meget uheldige følger for læsefærdigheden hos eleverne. Nu klager gymnasierektorerne over meget ringe læsefærdighed blandt eleverne - og det skulle så være de bedste! Jeg tør ikke tænke på de andre.

Eleverne er nøjagtig lige så »kloge«, som de altid har været - det eneste, som fattes, er øvelse. Man bliver heller ikke deltager i Tour de France ved at have lært cyklingen teoretisk via video, film eller lignende.

Man kan sige, at man ved, hvordan man gør, men at udføre det bliver ligesom eunukken, som var haremsvogter. Han ved hvordan, men han kan ikke.

Pisa-resultaterne giver et fingerpeg i retning af, hvad der er galt. De lande, som klarer sig bedst ved læseprøverne, har mange fjerntliggende og uudviklede landområder, hvor den bedste underholdning og lærdomskilde er litteraturen i bredeste forstand. Vi kan så pege fingre og hovere, men al læsning som cykling - når først den egentlige indlæring har fundet sted - beror på træning og atter træning. Herved øges hastigheden, nye ord indlæres og så videre.

Vi bliver nok nødt til at affinde os med en sekundær placering i alle læseprøver, så længe computeren dominerer skolebilledet. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg vil blive modsagt og nedgjort af alle »eksperter«, men det må jeg finde mig i, og det gør jeg så - lige indtil de sort på hvidt kan bevise, at jeg har taget fejl.

Den eneste trøst, jeg kan tilbyde gymnasierektorerne, er, at de må »digitalisere« undervisningen - det er eleverne nemlig gode til. Måske skulle vi - for at komme helt til tops - få indført en digital disciplin i Pisa?