Vagn Madsen har gennem en mindre menneskealder udviklet en særlig genre, der tillader ham at præsentere Folkeskolens læsere for polemiske vidtløftigheder. Ofte er det ganske underholdende. I sidste uge sigtede Madsens missil mod undertegnede. Præcisionen i angrebet mindede om fregatten Peder Skrams uheldige torpedering af et sommerhus engang i 1980'erne. Madsen retter sin harme mod fem synspunkter. Skolen er samfundets frelsende engel. Lærerarbejdet filantropi. Den demokratiske opgave i min aftapning sværmerisk. Samfundet må ikke stille krav til skolen. Faglighed er ikke vigtigt. Den stråmand skyder jeg gerne ned sammen med Madsen! Skolen er ikke samfundets frelsende engel. Derfor har jeg ofte argumenteret for, at man netop ikke skulle overøse skolen med opgaven at løse alle samfundets problemer, men det er vanskeligt at komme uden om, at den offentligt finansierede og styrede grundskole udgør et vigtigt element i moderne tanker om civilisation og demokrati. Lærerarbejdet er ikke salvelsesfuld godgørenhed. Tværtimod er det en professionel metier, der heldigvis ikke kan reduceres til at kyle viden i skallen på elever. Den demokratiske opgave er i min udlægning netop knyttet til, at eleverne lærer noget, og ikke alene til et spørgsmål om værdier, velvære og diskussionslyst. Samfundet skal stille krav til skolen. Det er ikke alene legitimt, men også nødvendigt. Skolen er ikke lærernes eller forældrenes, men vores alle sammens. Viden og faglighed udgør centralaksen i lærerens autoritet og skolens virke og skal hverken forvrides til ren præstationsorientering på den ene side eller nyromantisk fortabelse i identitet, følelse på den anden. Sådan kan interviewet også læses. Men det kræver, at man læser indenad.