For alle musikelskere, der på et eller andet tidspunkt i livet har følt sig fristet af og trukket ind i rockmusikkens verden, vil denne bog være et must.

Dorte Hygum Sørensen har opdelt de halvtreds år i tiårsperioder. Hver af perioderne får nogle indledende betragtninger om netop den tid og dens musikalske strømninger med som indledning, men ellers er det gennemgangen af de 50 udvalgte navne, der er i fokus. Herudover nævnes yderligere 120 navne i kort form.

Via disse portrætter skildres rockscenens udvikling gennem de 50 år, ja forfatteren går endda videre og vover sig ud i at omtale navne fra de seneste syv år. Alene heraf fremgår, at begrebet "rock" defineres meget bredt: Fra Elvis over Pink Floyd og Abba til Rufus Wainwright.

Alle læsere vil formentlig mangle et eller flere navne, således også jeg, men da det er det eksemplariske i rockens udviklingshistorie, der er forfatterens ærinde, går det sagtens an.

Værre er, synes jeg, at forfatteren helt fravælger at forholde sig til det rent musikalske. Der er meget fine skildringer af den tekniske udvikling, og af hvilke navne der sang, spillede, producerede og så videre. Ligeledes hvilke numre den enkelte musiker hittede med, men egentlige musikalske analyser er ikke med. I eksemplet Abba hører vi, at gruppen udviklede sig i retning af mere avancerede og komplekse kompositioner. Jeg er helt enig, men hvordan giver det sig udtryk, hvad er de kompositoriske virkemidler?

Uenighed og kritik til trods: Det er en meget interessant bog - læs selv.