På Blåbjergskolen deltager skolelederen i de uformelle pausesnakke, så ofte hun kan. Lene Korsgaard, som har været leder på skolen i Varde Kommune i tre år, er nemlig af den overbevisning, at det er sådan, hun kan fornemme, om personalet har det godt. Om der i praksis er overskud til at udleve skolens værdier om respekt og om at være der for hinanden i forpligtende fællesskaber.

“Det er vigtigt, at man som leder er der for medarbejderne og kan give konstruktiv sparring omkring kerneopgaven”, siger hun.

Lene Korsgaard kom første gang i kontakt med psykolog Dorthe Birkmose på en tidligere arbejdsplads, hvor ledelsen mente, at der var behov for at arbejde med kulturen på stedet.

“Vi ville gerne have en til at ‘forstyrre’ medarbejderne og tænkningen omkring kultur, og det tænkte vi, at Dorthe Birkmose kunne. Så blev vi efterfølgende opmærksomme på, at der bestemt var udfordringer med forråelse i personalegruppen”, fortæller hun i dag. Det var et stort arbejde at ændre kulturen, og det har givet skolelederen de erfaringer, hun i dag bruger på Blåbjergskolen.

Forråelse er en risiko i lærerjobbet

“Jeg er især blevet opmærksom på, hvad det egentlig vil sige at være synlig og tilstedeværende som leder – det er vigtigt at have fingeren på pulsen”, siger hun.

Konkret betyder det, at ledelsen skal være nysgerrig og stille oprigtige spørgsmål.

“Og så skal man som leder have mod på at stå fast på de værdier, skolen har, og være konsekvent, hvis man oplever noget, som ikke fungerer. Som leder skal man, i alt hvad man gør, udvise respekt og forståelse for den kompleksitet, lærerjobbet indebærer, og de afmagtsfølelser, det af og til skaber. Det kan man ikke lukke øjnene for, men man kan heller ikke trøste medarbejderne ud af det. Så jeg er blevet meget opmærksom på at få medarbejderne til at føle sig hørt og give konstruktiv sparring”, fortæller Lene Korsgaard.

Hun oplever, at en forrået kultur kan begynde at opstå i de perioder, hvor ledelsen har for travlt til for alvor at være en del af skolens og personalegruppens forskellige formelle fællesskaber, fortæller hun.

Hvis afmagten bliver grundlaget for de fortællinger, man taler om i hverdagen, så kan disse fortællinger blive til fasttømrede sandheder. Så det handler om at være synlig både i formelle sammenhænge, for eksempel afdelingsmøder, og i de uformelle. Man skal være nysgerrig på, hvad der bliver sagt i den løse snak i forberedelseslokalet for eksempel. I den løse pausesnak vil man også kunne fornemme arbejdskultur.