Uskolet
Illustration: Ditte Lander Ahlgren
Skal du være censor? Følg disse vanvittigt mange råd
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
• Først og fremmest: Bare tag det roligt. Ofte er eleverne endnu mere nervøse, end du er.
• Censor skal sikre en ensartet, fair behandling og en uvildig bedømmelse - det handler ikke om dig som person, men om embedet. Mød derfor op i kappe og langkrøllet paryk.
• Det grønne bord. Jo, men hvorfor egentlig stoppe dér? Kom lidt før, og overrask alle med et festligt farvetema i eksaminationslokalet. Pynt op med grønne servietter, grønne guirlander, grønne balloner.
• Rigtige censorer insisterer på sødetabletter i kaffen.
• Bidrag til en imødekommende atmosfære, og etablér fra starten et fællesskab med eksaminator ved at fortælle indforståede jokes om Niels Egelund.
• I de fleste tilfælde vil du uden problemer kunne medbringe din hund, det er kun hyggeligt.
• Giv under eksaminationen indtryk af oprigtig interesse og koncentreret deltagelse ved at lade, som om du tager noter, mens du langsomt ryster på hovedet.
• Vis hensyn: Sørg for at åbne et vindue, inden du tænder din pibe.
• Under frokosten på lærerværelset bør du udnytte din status og flirte uhæmmet med eksaminators kolleger.
• Vælger du i løbet af en lang dag med mange eksaminationer at se lidt Netflix, bør du huske, at det kan virke uhøfligt, hvis du ikke skruer ned for lyden.
• Det sender et useriøst signal, hvis voteringen går for hurtigt. Foreslå eksaminator en hurtig omgang backgammon, inden I henter eleven ind til karaktergivningen.
• Prøv at glemme, at eksamenssituationen alle dage har været en virkelig mærkelig konstruktion, som ikke rigtig har noget med virkeligheden at gøre. Og i år er det så lige en tand mere absurd.
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.