Valgdatoen 5. juni nærmer sig, og vi skal beslutte, hvor vi sætter vores kryds. Både sammensætningen af det nye folketing, regeringsgrundlaget og valgløfter kan komme til at få afgørende betydning for folkeskolens fremtid.

Fra debatter og undersøgelser ved vi, at medlemmerne af Danmarks Lærerforening dækker store dele af det politiske spektrum. Vi ved ligeledes, trods de forskellige partipolitiske tilhørsforhold, at der er meget stor enighed om, hvordan lærerjobbet og folkeskolens opgave skal udføres, så der kan leveres undervisning af høj kvalitet. På samme måde ved vi også, hvilke udfordringer og problemer hovedparten af skolerne og lærerne oplever. Langt hovedparten af problemstillingerne kan samles under overskriften »Folkeskolens dårlige økonomi«.

Folkeskolen skrev i forrige nummer, at der siden 2008 over hele landet er nedlagt tusindvis af lærerstillinger. Nærmere bestemt har 92 ud af 98 kommuner tilsammen nedlagt cirka 8.500 lærerstillinger, hvad der svarer til 16 procent af stillingerne. I samme periode er skoledagen forlænget med 36 procent, og folkeskolen skal løse inklusionsopgaven.

Ekstra mange lærerfyringer i år 

Det ser dog ud til, at der både før og her under valgkampen breder sig en begyndende forståelse blandt flere politiske partier om, at der er en ubalance mellem de opgaver, politikerne har bestemt, at folkeskolen skal løse, og så den økonomi, folkeskolen har til rådighed.

Valgkampen fortsætter helt frem til selve valgdagen, så herfra skal lyde en opfordring til at spørge politikerne, hvad de vil gøre for at rette op på folkeskolens dårlige økonomi. Brug for eksempel de sociale medier, benyt lejligheden, hvis du deltager i valgmøder, eller møder en folketingskandidat ved togstationen.

Uanset hvordan det kommende folketing sammensættes, og hvem der bliver ministre, vil vi i Danmarks Lærerforening fortsætte vores arbejde med at få rettet op på folkeskolens økonomi.

Folkeskolens økonomi skal genoprettes. Sæt kryds ved folkeskolen 5. juni.