folkeskolen og musikskolen har haft eller har forskellige vægtninger af musikundervisning som henholdsvis kunstnerisk og pædagogisk praksis, skriver ph.d., cand.pæd. Finn Holst i bogens forord. Her rammer han for mig at se ind i en central og grundlæggende diskussion om musikundervisningens begrundelse og berettigelse.

Målgruppen er musiklærere i skole og musikskole, skolepædagoger, skoleledere og skolebestyrelser, men også undervisere og studerende på læreruddannelser, pædagoguddannelser og konservatorier, skriver forfatterne – og sådan ser jeg også på det.

I det første indledende afsnit redegør forfatterne for, hvorfor de har skrevet bogen. Her henviser de til samarbejdsprojekter, der har været mellem skoler og musikskoler, men afspejler også, at der ikke har været tale om reelt samarbejde. Og det er det reelle samarbejde, forfatterne gerne vil facilitere og kvalificere.

I et andet indledende afsnit, "Det fælles tredje", giver forfatterne forslag til, hvordan man kan finde et fælles tredje og vinkle samarbejdet, så det tilgodeser de respektive institutioners mål og formål. I dette afsnit lykkes det forfatterne rigtig godt at gøre Klafkis tanker til et forståeligt og inspirerende værktøj for et gensidigt forpligtende samarbejde om/i konkret musikundervisning.

Herefter følger afsnittet "Metoder til samarbejde", hvor de beskriver forskellige samarbejdsmodeller, men de taler også om forventningsafstemning og om "kunsten at stille åbne, refleksive spørgsmål" og om "aktiv lytning og kunsten at blive på egen banehalvdel" – og meget mere. Dette afsnit samler for mig at se en buket af redskaber og "opmærksomhedsfelter", som er væsentlige i alle former for samarbejde og undervisning.

Fra side 59 til side 134 giver forfatterne ideer til eksemplariske forløb for henholdsvis indskoling, mellemtrin og de ældste. Det er ikke "kogebogsopskrifter", som man blindt kan følge, men eksempler, som tager afsæt i kompetenceområderne fra forenklede Fælles Mål og fra dannelsestemaerne – nøgleproblemerne, som tidligere er gennemgået. Det første eksempel for indskolingen hedder "Regler i musikalske fællesskaber", og herunder gives der en række ideer til konkrete aktiviteter, som bidrager til musikalsk læring og dannelse. Inspiration, som støtter lærere og (musik)pædagoger i at foretage kvalificerede og velbegrundede valg. Et af eksemplerne til de ældste hedder "Folkedans – go home!" Her slog det mig, hvor dygtigt der lægges et undersøgende "forskerblik" på undervisningen, som gør eleverne til aktive medskabere af viden.

Herefter følger en uddybning af afsnittet "Metoder til samarbejde", hvor emnerne foldes ud med forklarende eksempler og ideer til praksis, inden bogen slutter med tre inspirationseksempler fra Flakkebjerg, Egedal Musikskole og en musikprofilskole i Kalundborg.

Det er efter min mening en imponerende, informerende, inspirerende grundig og velskrevet og ambitiøs bog om musikundervisning og samarbejde, som får min varmeste anbefaling. Enhver musikstuderende, -pædagog og -underviser skylder sig selv at læse den. Men den største effekt får bogen nok der, hvor man læser den sammen.