I stedet for at spørge »Hvordan gik det i skolen, har du lektier for, og hvad har du ellers lært?« burde forældre måske nogle gange spørge »Må jeg ikke se din profil på nettet?«

Det mener Dorthe Rasmussen, konsulent i Amok, et netværk af antimobbekonsulenter, for mobiltelefoner og internettet åbner op for nye ubehagelige måder at mobbe og chikanere hinanden på.

De voksne skal blande sig i børn og unges liv, og ikke nok med det, de skal også gøre det på en vedholdende måde, mener Dorthe Rasmussen. Det gælder ikke kun forældre, men også lærere, og hun opfordrer derfor til, at man undersøger, hvordan de unge kommunikerer på mobilen og chatten. Lærere kan også selv gå på nettet for at se, hvad der foregår på elevernes favorit-chat-steder, og læse, hvad eleverne skriver i deres profiler, og hvad de snakker om i de forskellige chat-rum. Det giver langt bedre mulighed for at tage diskussionen om etik, fordele og ulemper ved chat og sms og gode og dårlige oplevelser på nettet.

Mobberens nye muligheder

Mange børn og unge har skabt en parallelverden i cyberspace. Det er et af resultaterne af en stikprøveundersøgelse, som Dorthe Rasmussen har gennemført sammen med sin kollega Helle Rabøl Hansen.

»Det er en parallelverden, der har udviklet sig til 'the wild west'. Det, at børnene ikke sidder over for hinanden, gør nogle mere ubetænksomme. Det hårde sprog bliver afprøvet i en mere aggressiv variant«, siger Dorthe Rasmussen.

Det betyder, at tonen er langt mere rå på nettet, end når børn og unge taler sammen ansigt til ansigt. I rapporten om undersøgelsen omtales blandt andet en 13-årig pige, der skelner mellem virkeligheden og det, der foregår på chatten. »Jo, jeg har sendt dødstrusler, men sådan er det jo dér, jeg ville aldrig finde på det i virkeligheden«, siger hun.

Det er forbudt at true med død og vold - også på nettet - men det er der mange børn og unge, der ikke er klar over. Det er én af de informationer, som Dorthe Rasmussen mener, skolen kunne hjælpe med at formidle til eleverne.

Men chat kan også bruges på en god måde, og i rapporten nævner Helle Rabøl Hansen og Dorthe Rasmussen nogle af fordelene. Man kan møde nye venner, og chat giver en god mulighed for at holde kontakt med venner og bekendte.

Desværre giver den digitale kommunikation også nye muligheder for at mobbe. Med chat og sms kan børn mobbe hinanden 24 timer i døgnet. Offeret sidder ofte alene, når han eller hun modtager ubehagelige beskeder, der er sjældent tilskuere, som kan gribe ind, og derfor kan mobningen ramme hårdere. Og ved at skrive »send videre« i en grov besked kan mobberen hurtigt udbrede sit budskab til et stort publikum.

Antimobbelov eller ej

Amok, antimobbekonsulenterne, går ind for, at der skal vedtages en antimobbelov, ikke mindst fordi det er et vigtigt budskab og politisk signal. Fra politisk side er skoler blevet opfordret til at udarbejde en mobbehandleplan, men det er der mange skoler, der stadig ikke har, mener Dorthe Rasmussen. Antimobbekonsulenterne vil have mobbearbejdet til at være noget, skolerne skal - og ikke kun kan - beskæftige sig med.

»Vi ved i dag, at når børns skoledag er præget af konflikter og mobning, sidder de og bekymrer sig om, hvad der sker i næste frikvarter, og kan ikke koncentrere sig om det, læreren står og fortæller. Mobning er for vigtigt et anliggende til at være noget, man kan tage op, hvis man vil«.

Undervisningsminister Bertel Haarder vil helst undgå at lovgive, men vil ikke afvise, at det kan være nødvendigt. Lærernes formand mener ikke, der skal lovgives om mobning.

»Det synes vi er noget pjat. Det svarer til skiltet 'Tyveri forbudt', som jeg engang så ved et dambrug. Mobning er et overgreb mod en elev, der opfylder sin undervisningspligt. Naturligvis skal skolen gribe ind, hvis børn bliver udsat for overgreb. Det behøver vi ikke en lov til at fortælle os«, siger Anders Bondo Christensen.

»Det er børns ret at have et mobbefrit arbejdsmiljø«, siger Dorthe Rasmussen, og hun fortæller, at størstedelen af lærerne bliver grebet af at løse problemer med mobning, når antimobbekonsulenterne er på besøg på skolerne.

»Det, jeg hører lærerne sige, er, at de mangler redskaber til at bekæmpe mobning. Det bør vi modsvare med en lovgivning, der giver børn ret til skoleliv uden udstødelse af fællesskabet. Jeg synes ikke, Anders Bondo taler lærernes sag, når han ikke går ind for en lov om mobbepolitik«.

»Vi har været aktive i at sikre, at der udarbejdes værktøjer til lærerne og skolerne. En antimobbelov er ikke et værktøj i sig selv«, siger Anders Bondo.

lkp@dlf.org

- 82 procent af de adspurgte børn chatter

- 41 procent har haft voldsomme negative chat-oplevelser, hvor andre børn er afsendere. Det gælder blandt andet dødstrusler, trusler om vold eller seksuel chikane

- 23 procent har oplevet chat-chikane som en del af klasse- og skolekammeraters mobning.

Gode råd til skolen:

- Træd fordomsfrit og nysgerrigt ind i den digitale kultur

- Undersøg, hvordan de unge bruger mobilen og chatten

- Gå selv på nettet og kig på de unges foretrukne chatsites

- Spørg om oplevelser på chatten og beskrivelse af profiler

- Debatter med børn og unge, hvad der er god chat-etik

- Brug chat, mobiltelefon og anden informationsteknologi kreativt som undervisningsemne i eksempelvis stilskrivning, foredrag og emneuger.

Rapporten »Chat, chikane og mobning blandt børn og unge« bygger på 129 spørgeskemabesvarelser fra børn og unge i alderen 12 til 17 år, tre fokusgruppeinterview, fem individuelle interview og studier af diverse chatsites.