Anmeldelse

Vi er venner

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En traditionel forlagsudgivelse er der ikke tale om i dette tilfælde, men ikke desto mindre fortjener denne sang og dette projekt omtale og udbredelse: Hvad der startede som en lokal sang til den lokale skolefest, skrevet af den lokale musiklærer, har ved forskellige kræfters samarbejde udviklet sig til et projekt, der med støtte af Århus kommunale Skolevæsen er mundet ud i en cd-udgivelse med en rigtig god sang.

En sang, der vil være velegnet til brug på mange skoler som en samlende fællessang, eksempelvis ved ferieafslutninger og andre markeringer af festlige dage.

En rigtig god melodi med et meget sangbart omkvæd og en tekst, der i udpræget grad understøtter fællesskabsfølelsen og etableringen af et "Vi" og "Vores skole". Kort og godt en af den slags sange, vi ikke kan få for mange af: Den er iørefaldende, den er medrivende, og med den fine tekst er den meget opbyggelig med et fokus på venskab og samhørighed.

Sangen er indsunget af cirka 600 skolebørn, der i hold af cirka 50 ad gangen har været i studiet under ledelse af Kim Sagild.

Der er hverken på cd-coveret eller i det medfølgende pressemateriale oplysninger om distribution af cd, tekst eller noder, hvorfor interesserede formentlig må henvende sig til Århus Skolevæsen, sangens ophavsmand eller dennes skole.