Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hver dag ved middagstid starter skoleleder Jørn Christensen sin bil og kører de fire kilometer, der er imellem Sydskolernes to afdelinger.
Trods flertallet i navnet er der tale om én skole med én ledelse, én skolebestyrelse, ét lærerkorps, ét skoledistrikt og ét budget. Men på to matrikler.
Indtil i sommer var Vester Hæsinge Skole og Pontoppidanskolen i Brobyværk selvstændige og havde elever til henholdsvis 7. og 10. klasse. Nu er eleverne fra 0. til 6. klasse samlet i Vester Hæsinge, mens de ældste går i skole i Brobyværk, hvor afdelingen samtidig fungerer som overbygning for hele Broby Kommune, der ligger ved Vejle.
Målet med at samle de to skoler under én hat er at skabe en mere effektiv og rentabel skole forud for sammenlægningen af kommuner, og det ser ud til at lykkes, vurderer Jørn Christensen.
»Samlet set er vi blevet en leder færre, men der ligger ikke en besparelse i modellen. En del af pengene er brugt til at opgradere lønnen til os tre ledere. Resten er vekslet til lærerløn og kommer dermed eleverne til gode. Men vi udnytter resurserne bedre. Tidligere havde vi klasser med otte-ni elever. Nu ligger kvotienten på 20,4 i snit«.
Begrebet fælles ledelse er så nyt, at Jørn Christensen og viceskoleinspektørerne Per Lunding og Henning Spangsberg må træde nye stier, når de organiserer deres arbejde.
»Vi kunne have kørt skolerne videre hver for sig, men vi valgte at tænke i én skole, fordi vi så en gevinst ved det fagligt og økonomisk. Vi har ikke en manual at køre efter, så vi prøver os frem«, siger Per Lunding.
Han er daglig leder af afdelingen i Vester Hæsinge, Henning Spangsberg tager sig af Pontoppidanskolen, og Jørn Christensen fungerer som bindeled.
Nye vaner for lederen
Den største forandring er sket for Jørn Christensen, som skal vænne sig til at tænke i nye baner.
»Jeg skal blive bedre til at give opgaver fra mig, for jeg når ikke altid at blive færdig med de ting, jeg er i gang med, før jeg må bryde op og starte min bil. Lærerne må vænne sig til, at de lige så godt kan gå til Per eller Henning, for vi planlægger alligevel sammen«, siger Jørn Christensen.
Indtil videre kommer han i begge afdelinger hver dag. Men han kan ikke længere være med i alt, der foregår på skolen.
»Ingen af os tre nuværende ledere er blevet degraderet, og det er en af grundene til, at vi har et godt samarbejde. Der sidder ikke én af os, som føler sig forbigået. Vi har fundet en naturlig måde at strukturere arbejdet på, selv om vi ikke er færdige med at indrette os«, siger Jørn Christensen.
Han ser det også som en fordel, at både han selv og Per Lunding kun havde været på Vester Hæsinge Skole i to år, da Sydskolerne opstod. Den korte tid gjorde, at de ikke havde nået at få fordomme om Pontoppidanskolen, men har kunnet gå ind i samarbejdet med åbent sind.
Tid til forberedelse
Mest afgørende har dog været, at trekløveret fik et halvt år til at forberede overgangen. Tiden brugte de blandt andet til samtaler med samtlige ansatte.
I samtalerne blev lærerne spurgt, om de ville undervise i begge afdelinger på den nye skole, blandt andet fordi nogle af lærerne på Pontoppidanskolen arbejdede med små klasser, som skulle flyttes til Vester Hæsinge.
Seks lærere sagde ja til tilbuddet, så nu trækker afdelingen i Vester Hæsinge på lærere fra Pontoppidanskolen med kompetencer i specialundervisning og hjemkundskab.
Kommunikation og gensidig information er en anden stor udfordring for ledelsen på den geografisk opdelte skole. Men det kræver en vis balance. På den ene side skal lærerne se eleverne i en sammenhæng fra 0. til 10. klasse. På den anden side behøver alle lærere ikke vide alt.
»Lærerne i Vester Hæsinge skal kunne følge med i, hvad der sker på Pontoppidanskolen. Omvendt er det ikke særlig interessant, hvor mange elever der deltager i brobygningen til ungdomsuddannelserne, hvis man kun underviser i indskolingen. Vi forsøger at sortere i informationerne, og det er et område, vi gerne vil blive bedre til«, siger Per Lunding.
folkeskolen@dlf.org
Fakta om Sydskolerne
Sydskolerne består af afdelingerne Pontoppidanskolen i Brobyværk og Vester Hæsinge Skole. Skolen har 38 lærere og 415 elever.
Eleverne fra 0. til 6. klasse hører til i Vester Hæsinge og 7. til 10. klasse på Pontoppidanskolen, der samtidig er overbygningsskole for skolen i den nordlige ende af Broby Kommune. Nordskolerne blev dannet samtidig med Sydskolerne og består af afdelingerne Allested-Vejle Skole og Nørre Broby Skole, der begge har elever fra 0. til 6. klasse.
På Sydskolerne holder hver afdeling et ugentligt koordinationsmøde med repræsentanter fra hvert årgangsteam. Der bliver primært udvekslet praktiske informationer på møderne, som bliver refereret på skolens intranet, så alle kan følge med.
Møderne i pædagogisk råd bruges til at diskutere pædagogik. Der er fire årlige møder i hver afdeling plus to fælles møder, blandt andet om fagfordeling.
Efter aftale med Sydfyns Lærerkreds har de to afdelinger hver sin tillidsrepræsentant, som er hinandens suppleanter.