Da den første automobil rullede på gaden, beundrede folk karrosseriet og den komplicerede mekanik. Og så spurgte de ellers sig selv, hvad den maskine skulle bruges til. Køre kunne den jo knap nok. På samme måde virker Kommunernes Landsforenings (KL) benchmarking-projekt på Erik Iversen, der er leder på Valhøj Skole i Rødovre.

Erfaringerne fra projektet, der går ud på at sammenligne Valhøj Skole og Rødovre Skolevæsen i øst med Birkelundskolen og skolevæsenet Holstebro i vest, kan ifølge Erik Iversen ikke overføres til andre. Det er allerhøjst første forsigtige trin på vejen til at finde nogle tal, der kan bruges, hvis man ønsker at sammenligne.

Erik Iversen er med i den styregruppe, der har ledet benchmarking-projektet, og i det forum er han ikke ene om at komme malurt i bægeret, når der skal udbringes en skål for udført gerning.

Tillidsrepræsentanter og ledere på de to skoler og de to kommuners borgmestre er næsten over en kam enige om, at resultatet ikke står mål med indsatsen.

- Det er spændende at sammenligne to skoler, og det er klart positivt, hvis man får ideer til at korrigere sin egen kurs. Der er ingen steder, hvor jeg kan sige: Det vil vi gå ind og lave om. Men det er da bemærkelsesværdigt, at det koster fire gange så meget at få gjort rent hos os, som det koster i Holstebro, selv om de to skoler er lige store, siger Erik Iversen.

Hvis benchmarking skal bruges som et politisk styringsredskab over for skoler, kræver det ifølge Erik Iversen og hans kollega i Holstebro, Mogens Beck, at der sker en standardisering af kontering af udgifter, og det kan betyde, at ledelsesressourcer bliver brugt til papirnusseri.

- Set i bakspejlet kan man spørge, om det har været umagen værd at deltage, fordi vi har brugt mange ressourcer, og fordi slutproduktet ikke står mål med indsatsen, siger Mogens Beck.

Han mener, at et af de store problemer ved benchmarking er, at det tager for lang tid at indsamle materiale og sammenligne de erfaringer, der kan føre til nye tiltag.

Projektet har ifølge tillidsrepræsentant Niels Abrahamsen fået en del lærere på Valhøj Skole til at gå i forsvarsposition. Skulle det bruges til at gennemføre nedskæringer, at man blev sammenlignet med en billigere skole?

Men han synes, at det har været spændende at deltage, og i dag har de fleste fået et mere afslappet forhold til benchmarking.

- På forhånd vidste vi godt, at vi var dyrere end andre, men vi vidste ikke hvorfor. Den enkelte lærer mærker nemlig ikke på sin dagligdag, at det er tilfældet. Nu har vi fået nogle forklaringer, der er spændende at kigge på, men som desværre indeholder en række mangler. Man har for eksempel ikke set på, hvad de sociale forskelle betyder, og i betragtning af, at gymnasiefrekvensen er mellem 75 og 85 i Holstebro og mellem 45 og 55 hos os, er der noget, der tyder på, at den slags betyder en del.

Tillidsrepræsentant for lærerne på Birkelundskolen i Holstebro, Jørn Stub, er enig i, at rapporten er mangelfuld på en række punkter, og han er ikke sikker på, at projektet får den store betydning på de involverede skoler.

- Nu er det op til kommunerne, om de vil spytte penge i, at vi i praksis bruger projektet til noget, siger Jørn Stub. Rapporten kan være et hjælperedskab på den enkelte skole, men det forudsætter, at vi får nogle handlemuligheder. Det er min opfattelse, at der kan være så store forskelle mellem naboskoler, at det er næsten umuligt at sammenligne. Derfor er det meget begrænset, hvad andre kommuner og skoler kan bruge projektet til.

Rødovres borgmester, Erik Nielsen, og Holstebros borgmester, Kurt Nygaard, er begge socialdemokrater og medlemmer af KL's skoleudvalg, og set med de briller på er i alt fald førstnævnte skuffet over projektet:

- Tanken var at finde et instrument, der kunne bruges over hele landet. Det er ikke lykkedes, fordi benchmarking har vist sig at være for kompliceret. Det er ærgerligt, for det betyder, at KL ikke kan bruge projektet til noget. På den anden side er det påvist, at de nøgletal, vi har brugt hidtil, svarer meget godt til virkeligheden.

- Det har været spændende at sammenligne to næsten lige store kommuner, der begge er socialdemokratisk ledet, men projektet har vist, at mange af forskellene skyldes traditioner, og det er der ikke noget at gøre ved. Vi har fået indsigt i, hvad vi bruger pengene til, og måske skal vi bruge mere Ø-tid til forældrekontakt, men generelt mener jeg, at vi har en god folkeskole, konkluderer Erik Nielsen.

Holstebro-kollegaen, Kurt Nygaard, er den mest positive af de medlemmer af styregruppen, Folkeskolen har snakket med. Han mener, at projektets brugerundersøgelse har vist, at forældrene i Holstebro er godt tilfredse med deres børns skole, og at forskellen i udgifter ikke smitter af på antallet af undervisningstimer.

Jan Kaare er freelancejournalist.

Folkeskolen skrev i sidste uge om KL's projekt, hvor man sammenligner en dyr og en billig skole