I forbindelse med Overenskomst 95 fik vi den decentrale løn. Herom skrev daværende formand Jørn Østergård i vægavis nummer otte: 'Forliget bygger på en indbyrdes enighed om, at de enkelte KTO-organisationer (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) har lige ret til de decentrale midler, der bliver anvendt i aftaleperioden. Når den kommende aftaleperiode udløber i 1997, bliver der lavet en opgørelse over, hvor meget de enkelte hovedorganisationer i KTO hver især har trukket på den decentrale lønsumspulje. Og hvis det så viser sig, at DLF har trukket mindre på midlerne, har vi et tilgodehavende i den næste aftaleperiode. På den måde undgår vi, at der sker en skævdeling i forhold til organisationer, der har trukket meget på de decentrale lønmidler.'

Og i det temanummer om urafstemning vedrørende Overenskomst 95, som kom under Anni Herforts formandskab, hedder det blandt andet: 'Inden forhandlingerne om overenskomsten i 1997 vil der blive lavet en opgørelse over, hvilke organisationer der har brugt midler til decentral løn, så en udligning kan finde sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.'

Der kan findes mange flere citater om denne udligning. Men det står fast, at medlemmerne ikke kunne undgå at få det indtryk - og det har måske indgået i deres stemmeafgivning - at vi ville få vores part fuldt ud.

Men når jeg så hører hovedstyrelsesmedlemmer redegøre for, hvordan DLF's andel af puljerne til specielle krav er sammensat, så lytter jeg til de rene talfetichister! Tilbage står - så vidt jeg kan høre - at vi langt fra har fået de cirka 70 millioner kroner, vi skulle have.

Jeg vil gerne vide, hvad der i grunden er sket - og hvorfor? Hvis det forholder sig, som jeg tror, er hovedstyrelsen utroværdig. Der skal ikke laves alle mulige krumspring for at forklare, hvorfor vi ikke fik det, vi troede, vi skulle have. Hvorfor fik for eksempel Dansk Sygeplejeråd omtrent 40 procent af den særlige formålspulje til rådighed, mens organisationens forholdsmæssige andel kun var cirka ti procent?

I forbindelse med Overenskomst 97, hvor vi skal overgå til nye lønformer, er det for mig at se utrolig vigtigt, at medlemmerne får en information, der ikke kan sættes '?' ved. Den skal være gennemskuelig, så medlemmerne ved, hvad de stemmer om.

Der manglede vist noget sidst.

Det er hovedstyrelsens ansvar, at den situation ikke gentager sig.

Karl Heinz Mortag

kongresdelegeret, Århus

Svar:

Ved Overenskomst 95 blev der inden for det (amts)kommunale område afsat 0,48 procent til aftalen om decentral løn.

Imidlertid har det vist sig, at (amts)kommunerne ikke har anvendt beløb til decentral løn svarende til 0,48 procent. Opgørelsen viser, at for første aftaleår er der tale om et samlet forbrug på 0,28 procent af lønsummen. Hvis Lærernes Centralorganisation/DLF havde anvendt forholdsmæssigt det samme beløb til decentral løn som andre organisationer, ville vi også have anvendt 0,28 procent. Det nedsætter herved de cirka 70 millioner kroner betragteligt.

Dertil kommer, at beløbet er afsat til Lærernes Centralorganisation (LC), og de andre LC-organisationer har også anvendt midler til decentral løn. Det reelle krav er derfor ikke de cirka 70 millioner kroner, som du taler om, men et lavere beløb.

Dertil kommer den interne skævdeling, der på samme måde som ved tidligere overenskomstforhandlinger foretages organisationerne imellem.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF