Rigtige beskrivelser - forkerte løsninger

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er rigtigt, som Dansk Industri hævder, at uddannelsessektoren trænger til at blive moderniseret, men det er ikke nok. Vi skal også modernisere pasningsordningerne for de nul-seks-årige.

- I dag sker der en hyggelig opbevaring, der opdrager børnene til statiske mennesker. I stedet bør vi have stimulerende institutioner, der kan udvikle børnene til dynamiske mennesker. Det kræver fire gange så meget plads, som institutionerne har i dag, og det kræver en øget økonomisk bevilling svarende til tre-fire Storebæltsbroer. Hvis vi ikke giver børnene den gode start, har vores kultur ingen fremtid.

Synspunktet tilhører Steen Larsen, lektor i psykologi på Danmarks Lærerhøjskole, og det er en del af hans reaktion på Dansk Industris debatoplæg om uddannelsessystemet.

Han giver DI ret i meget af den kritik, som organisationen kommer med. Men er ikke enig i de løsninger, DI skitserer. Det er galt fat med de grundlæggende strukturer i folkeskole og gymnasium, mener han.

- Vi har skabt et uddannelsessystem, der får aflært eleverne deres individualitet og iværksætterånd og opdrager dem til konforme og statiske mennesker, siger Steen Larsen.

- Og sådan har det været i mere end 150 år. Lyrikken om skolens udformning ændres undervejs, men ikke koreografien. Vi har stadig et auditorium med en lærer, der (og det er det eneste, der er helt sikkert) bliver dygtigere og dygtigere.

Eleverne er med i den grad, de gider lytte. Ellers er de i bedste fald inaktive - i værste destruktive. Elevernes aktive legemsdel er øret. Hvad hvis vi tog hjerne, hænder og krop med ind i billedet? Hvad hvis vi omdannede skolen til et laboratorium, hvor hver elev løste problemer med læreren som leder - virksomhedsleder?

- Hver elev har opgaver, der svarer til hans eller hendes forudsætninger. Sådan er det jo også uden for i samfundet. På den måde ville skolen komme til at ligne det omgivende samfund. Det kan man mildest talt ikke anklage den for i dag, og egentlig et det imponerende, at så mange elever overhovedet kan fungere uden for skolen efter endt skolegang, siger Steen Larsen. Han betragter det som helt essentielt, at hele systemet fra børnehaveklasse til universitetet er tilpasset den enkelte elev/studerende.

- Niveaudeling inden for skolen bliver overflødig, i samme øjeblik undervisningen tilpasses den enkeltes nuværende forudsætninger. Dansk Industri bliver dogmatisk, når organisationen trækker den gamle krikke, der hedder niveaudeling, af stalden. Hemmeligheden bag et godt samfund ligger netop i, at mennesker på forskellige uddannelsesniveauer kan tale med hinanden. Desuden viser alle undersøgelser, at både de dygtige og de mindre dygtige har stor gavn af at arbejde sammen, påpeger Steen Larsen.

Hvad angår Dansk Industris forslag om flere systematiske test af skolens resultater bakker Steen Larsen op om ideen. Skolen må gerne ligne en virksomhed, hvor man udarbejder mål for, hvad der skal produceres, og hvor ledelsen inspicerer, om målene nås til tiden.

- Jeg forestiller mig, at skolens leder en gang om året inspicerer elevernes arbejde, løsninger og rapporter, siger han, men selvfølgelig skal man passe på, at evaluering ikke bliver et mål i sig selv. Gymnasiet skal, ifølge Steen Larsen, også gennemgå et langt grundigere serviceeftersyn end det, Dansk Industri foreslår i sit debatoplæg.

- Man bør slet ikke inddele de gymnasiale uddannelser i humaniora og teknik, siger han.

- Det er en alt for ensidig specialisering i betragtning af, hvor hurtigt samfundet forandrer sig. Hvis vi lagde tre år oven på folkeskolen - i et spor, der ikke skiller humaniora og teknik ad, ville vi blive den foragt kvit, som humanister og naturvidenskabsfolk altid har næret for hinanden. Dette gamle skel er helt unaturligt. Sprog, videnskab, matematik og filosofi har en masse til fælles, siger Steen Larsen.ch

Elevernes aktive legemsdel er øret. Hvad hvis vi tog hjerne, hænder og krop med