Her følger en kort oversigt over overenskomstresultatet i punktform. Der vil senere blive udsendt et særnummer af Folkeskolen, hvor alle resultaterne beskrives i detaljer.

Generelle lønstigninger

Alle får en lønstigning på omkring 4,85 procent i løbet af perioden fra 1. april 1997 til 1. april 1999. Når tallet ikke kan fastslås helt sikkert, hænger det sammen med, at en reguleringsordning to gange i løbet af perioden lægger nogle penge oven i de aftalte i forhold til, hvor store lønstigningerne har været på det private arbejdsmarked.

1. april i år stiger lønnen 1,40 procent.

Decentral løn

Der er aftalt, at der i perioden betales 0,2 procent til den decentrale lønpulje. I perioden skal den enkelte kommune bruge mindst 0,5 procent af lønsummen til decentral løn.

Skoleledere

Skolelederne kommer 1. april 1998 på et nyt lønsystem, som følger en rammeaftale, der gælder for hele det kommunale arbejdsmarked.

Grundlønnen kommer til at bestå af to trin: For ledere ved skoler med et mindre antal lærere end ni fuldtidsstillinger samt for viceskoleinpektører og afdelingsledere er grundlønnen løntrin 43, det vil sige omkring 24.400 kroner om måneden. På de større skoler er grundlønnen for skoleinspektører trin 47, cirka 27.300 kroner om måneden.

Dertil kan lokalt aftales funktions- og kvalifikationstillæg. Der er en løngaranti, som sikrer, at skolelederne som gruppe mindst opnår lønstigninger, som svarer til gennemsnittet i overenskomstperioden.

1. oktober og 1. april næste år vil de nuværende skoleledere opnå en lønstigning på 8.000 kroner om året for nogle viceskoleinspektører og op til 16.000 kroner for enkelte afdelingsledere. De fleste vil stige omkring tusind kroner om måneden.

Der er også aftalt regler om, hvor mange ledere, der skal være. Det betyder, at der oprettes omkring 470 nye viceskoleinspektørstillinger. I fremtiden skal alle med ledelsesbeføjelser arbejde på lederaftalen. Derfor er der også aftalt regler for fordelingen af arbejdstiden mellem ledelse og undervisning.

Lærere

Ud over de generelle lønstigninger får lærere på begyndelsesløn og på slutløn 1. oktober et løft. Startlønnen stiger fra løntrin 23 til 24. Det betyder en årlig stigning på 3.311 kroner. Lærere på slutløn stiger fra løntrin 38 med tillæg til løntrin 39. Forskellen er på 1.683 kroner påårsbasis, fordi tillægget modregnes. Det vil give en højere pension, idet løntrin i modsætning til tillæg er pensionsgivende.

Desuden er der aftalt tillæg til lærere på trin 24, 25, 27, 29 og 31 fra 1. oktober i år.

De er på cirka 3.200 kroner om året.

Desuden ændringer af det såkaldte trekronerstillæg til 6,67 kroner fra 1. oktober i år. Og en forbedret afregning for prøver, således at for eksempel hjemkundskabslærerne i fremtiden får 7,4 timer per hold i stedet for 3,7 timer.

Arbejdstid

Krav om ti ikke-disponerede timer til alle blev afvist af Kommunernes Landsforening, KL. I stedet skal det - og KL's krav til arbejdstiden - forhandles efter evalueringen af nogle forsøg med fast arbejdstid og totalakkorder, som foregår. Det vil i praksis sige i slutningen af 1998.

Lærerstuderende i praktik

Der kan nu gives vederlag i stedet for Ø-timer til en række opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik - efter aftale med den lokale kreds. Desuden vil parterne nedsætte en arbejdsgruppe for at modernisere praktikaftalerne.

Børnehaveklasseledere

Fra 1. oktober i år skal børnehaveklasseledere på løntrin 21, 23 og 25 have et tillæg på 3.200 kroner årligt.

Desuden skal der også blandt børnehaveklasseledere kunne udpeges funktionslærere - hvilket giver et tillæg på 10.670 kroner om året.

Desuden nogle forbedringer af bestemmelserne omkring kursusvirksomhed og pædagogiske dage, således at de i fremtiden indregnes i arbejdstiden.

Amtskommunale folkeskoler

Forhandlinger om overenskomsten her har været kædet sammen med de kommunale skolers forhandlinger. Det er derfor stort set de samme resultater som for de kommunale grupper.

hbj