Konference om læsning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Læsning og læsevanskeligheder år 2000 - er vi klædt på til at klare udfordringerne?'

Sådan lyder overskriften på en konference, som Landsforeningen for Ordblindesagen holder i samarbejde med Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Undervisningsministeriet.

Konferencen sætter fokus på børn og unge med læse- og skrivevanskeligheder. Nogle af spørgsmålene lyder: 'Hvad ved vi i dag om, hvordan de elever oplever deres vanskeligheder?' og 'Hvordan kan vi omsætte den viden i undervisnings-, vejlednings- og rådgivningsarbejdet?'

Målgruppen er bred. Både ordblinde, forældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, talekonsulenter, skolepsykologer, skolebibliotekarer og socialrådgivere er velkomne.

Konferencen foregår i Herning Kongrescenter den 19.-20. april. Oplysninger kan hentes på telefon 7567 3669.