Den er gal med det danske uddannelsessystem. Det mener Dansk Industri (DI), som mangler kvalificeret arbejdskraft i virksomhederne, fordi færre unge vælger uddannelser inden for den private sektor. På baggrund af den ringe søgning til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser kræver DI lovændringer, så der kan laves om på store dele af det danske uddannelsessystem.

Ifølge et debatoplæg, Vidensamfundet - udfordringer for industrien og uddannelsessystemet, som DI offentliggjorde i forrige uge, vil der i år 2008 mangle 170.000 erhvervsfagligt uddannede - især inden for bygge og anlæg, jern og metal samt handel og kontor. Derudover får virksomhederne brug for yderligere 30.000-40.000 ingeniører og teknikere med en kortere videregående uddannelse.

- Hele den del af uddannelsessystemet, som er grundlag for produktionen, har det skidt, siger DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen.

- Og det går helt tilbage til de små klasser i folkeskolen. Det kniber med begejstret formidling af natur- og teknikfag, og det peger igen tilbage på seminarierne. De små skal ikke eksamineres og have karakterer, men det må systematisk undersøges, om målene med undervisningen er nået.

- Undervisningstiden i dansk og matematik måøges, og lærerstaben skal specialiseres, siger Hans Skov Christensen.

Heller ikke i gymnasiet lægges der tilstrækkelig vægt på naturfagene, mener han. Derfor fravælger alt for mange unge de naturvidenskabelige og tekniske fag til fordel for humaniora, pædagogik og sundhedsuddannelserne. Det er alt sammen uddannelser, der sigter mod ansættelse i den offentlige sektor.

- Hvis ikke vi får gjort de faglige og produktionsorienterede uddannelser attraktive for de unge, vil vi ikke kunne opretholde vort velfærdssamfund, advarer Dansk Industris direktør.

DI foreslår en række reformer på uddannelsesområdet. I folkeskolen anbefaler man fastsættelse af konkrete faglige mål på de enkelte klassetrin fulgt op af systematiske test af resultaterne. Matematik, fysik og kemi skal styrkes, og fagene skal kunne vælges på forskellige niveauer i 8., 9. og 10. klasse.

DI peger også på, at især pigerne har problemer med naturfagene.

I gymnasiet ønsker DI mulighed for undervisning på særligt højt niveau i 3.g for de, der har interesse i at tage en højere teknisk-naturvidenskabelig uddannelse. De sproglige studenter skal have obligatorisk matematik på et højere niveau end i dag.

DI ser gerne særlige erhvervsuddannelser for studenter.

- Det skal blive naturligt for studenter at vælge en teknisk uddannelse, siger Hans Skov Christensen og understreger, at de uddannelser i dag har et årligt optag på under 3.000 mod godt 4.000 for fåår tilbage. Samtidig er der sket en vækst i uddannelserne rettet mod den offentlige sektor på 100.000, hvoraf de 60.000 ligger inden for pædagogområdet.

Ifølge DI bør der kun oprettes nye videregående uddannelser, hvis arbejdsmarkedets behov for kandidater er dokumenteret, og adgangen til uddannelser, der retter sig mod offentlig beskæftigelse, skal styres kraftigt.

Hans Skov Christensen indrømmer, at det ikke kun er uddannelsessystemets skyld, når unge interesserer sig så lidt for teknik og naturvidenskab.

- Mange virksomheder har ikke været gode nok til at fortælle, hvad de kan tilbyde. Vi må vise, at der findes mange spændende og udfordrende stillinger inden for industrien, siger han.

- Samtidig har vi pligt til at sørge for, at kvalitetsniveauet på de faglige uddannelser sikres, og vi vil kunne stille skrappere krav til erhvervsuddannelserne.

Der skal dog også være muligheder for dem, der ikke kan følge et højt fagligt niveau, siger han og forestiller sig lærepladser, der lægger mere vægt på praktisk oplæring end på teori.

Hvis man ikke kan få job, når man har fået en uddannelse, skal man heller ikke kunne få dagpenge, mener Dansk Industri.

- Vi må have et loft for, hvor mange der uddannes inden for hvert fag, siger Hans Skov Christensen. Hvis der er frit valg, skal det have større personlige konsekvenser at vælge et fag med ringe jobudsigt. Dagpenge skal man kun kunne kvalificere sig til, hvis man har mistet sit arbejde, mener DI og henviser arbejdsløse nyuddannede til bistandshjælp.

Charlotte Bach er freelancejournalist.

Dansk Industris debatoplæg, Vidensamfundet, er på 96 sider. Det er gratis og kan bestilles på telefon 3377 3377, på fax 3377 3300 og på E-mail: DI@DI.dk.

Skolen skal systematisk teste, om målene opfyldes på alle klassetrin. Dansk og matematik skal have flere timer, og lærerstaben skal specialiseres