Hvordan kom du til Danmark?

”Jeg er fra Syrien og drømte om, at mit hjemland en dag kunne blive demokratisk. Derfor deltog jeg i de demonstrationer, der var mod Assad-styret i 2011, mens jeg læste fransk på universitetet i Damaskus. Da min værnepligt var ved at træde i kraft, og mit navn dukkede op på listerne over demonstranter, besluttede jeg at flygte ud af landet. Jeg ville ikke tjene under Assad-regimet og risikerede samtidig at blive genkendt og fængslet.

Rejsen var tæt på at gå galt, da jeg skulle over Middelhavet til Italien i en gammel, overfyldt båd, som gik i stykker undervejs. Herfra gik turen til Danmark, hvor jeg i slutningen af 2014 søgte asyl og blev placeret i Birkelse, en lille by i Nordjylland. Her blev jeg hurtigt en del af lokalsamfundet og tilegnede mig den nordjyske og lokale dialekt, vendelbomål. Det var en stor omvæltning, da jeg et par år efter flyttede til København for at færdiggøre mit studie”.

Hvordan endte du med at blive lærer?

”Oprindeligt var min drøm at læse en kandidat og derefter en ph.d. i fransk. Men i 2019 skete der et paradigmeskift i dansk asylpolitik, der betød, at uddannelse ikke længere talte som arbejde. Situationen i Syrien var stadig meget ustabil, og hvis jeg blev hjemsendt, risikerede jeg at blive anholdt og dræbt. For at undgå det var jeg nødt til at være i arbejde, så efter min bachelor besluttede jeg at blive lærer. Faktisk arbejdede jeg allerede som lærervikar ved siden af mit studie. Jeg har også tidligere undervist i fransk, da jeg studerede i Damaskus, og elskede det.

CV Yasser Khalil Alshafai (1993)

2021-nu: Folkeskolelærer på Øster Farimagsgades Skole, København

2018-21: Bachelor i fransk sprog og kultur, spansk som sidefag, Københavns Universitet

2016-18: HF Nordjylland

2016-18: Aalborg Tolkeservice (fransk, dansk, arabisk)

2012-14: Fransklærer på Alkhiyara folkeskole, Damaskus

2011-14: Påbegyndt bachelor i fransk litteratur, sprog og kultur, Damaskus

I 2021 søgte jeg job på Øster Farimagsgades Skole i København og blev ansat som lærer med særlige kvalifikationer. Her underviser jeg primært de ældre elever i fransk og historie, men jeg har også klasser i idræt og står for valgfaget spansk i 9. klasse. Jeg har aldrig fortrudt beslutningen om at blive lærer. Jeg brænder for at undervise og synes selv, at jeg er god til det.

I min første tid på skolen kunne jeg høre mine kollegaer snakke om klasseledelse, inklusion, resursepædagoger og differentiering. For mig var det en helt ny verden af pædagogiske begreber og metoder, jeg aldrig havde hørt før. Jeg blev nysgerrig på at forstå dansk skolekultur, pædagogik og didaktik bedre og valgte derfor at starte på meritlæreruddannelsen. I dag har jeg gennemført alle de pædagogiske og didaktiske grundfag og mangler kun historie”.

Hvad er forskellen på det danske og syriske skolesystem?

”Den danske folkeskole er i høj grad præget af de grundtvigske idealer, der lægger vægt på fællesskab og demokrati. Jeg oplever, at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle behov og forudsætninger, samtidig med at kreativitet, evnen til at samarbejde og kritisk tænkning anses som vigtige egenskaber hos eleverne. Danske lærere har også stor frihed til selv at tilrettelægge undervisningen og vælge både metoder og materialer.

I Syrien er skolesystemet mere traditionelt og autoritært. Lærerne er bundet af de metoder og materialer, der udgives af undervisningsministeriet. Undervisningen er lærercentreret og følger et fastlagt curriculum, hvor fokus er på tilegnelse af viden og færdigheder. Eleverne forventes at være passive modtagere frem for aktive deltagere i undervisningen.

Jeg blev hurtigt fascineret af Grundtvigs vision om en skole, der skal skabe hele mennesker og forberede dem til et liv i et demokratisk samfund – det samfund, jeg selv kæmpede for i Syrien. Jeg prøver at inkorporere hans ideer om dialog og fællesskab i undervisningen ved at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig set og hørt, og hvor der hverken findes dumme spørgsmål eller svar. Det er vigtigt at lære, at man kan snakke sammen, selv om man er uenige, især i en tid med stigende polarisering og intolerance”.

Påvirker den aktuelle situation i Syrien dit lærerjob?

”Jeg har ikke talt med eleverne om det i undervisningen endnu, men det er noget, jeg har planer om at gøre. De kender alle min historie, så da regimet faldt, kom mange af både mine elever og kollegaer hen for at spørge ind til det. Flere sagde endda: 'Lov mig, at du ikke tager tilbage, Yasser. Vi vil ikke miste dig som fransklærer'. Det betyder virkelig meget, at de interesserer sig for mig – jeg bliver helt glad og føler, at jeg ikke er alene”.