Den danske folkeskole har to grundvilkår. For det første har langt de fleste mennesker selv gået i skolen, eller deres børn gør det, og derfor har alle en mening om folkeskolen. For det andet er folkeskolen aldrig færdig eller i mål, men derimod altid på vej.

Som lærer gennem 14 år mener jeg, at folkeskolen skal udvikles i en anden retning end den nuværende, hvis den også i fremtiden skal løse sin opgave.

Der skal være ro om folkeskolen og i klasserne. Vi har ikke brug for, at der i gennemsnit kommer ændringer hver fjerde måned, som den borgerlige regering de sidste ni år har praktiseret. Dette skaber ikke kontinuitet ude på den enkelte skole.

Der skal samtidig stilles større krav til forældrene for at få skabt den nødvendige respekt om lærerens arbejde. Kostbar undervisningstid går tabt, fordi nogle lærere, elever og særligt deres forældre ikke lever op til deres ansvar eller forstår rollefordelingen i folkeskolen.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har fremlagt et skolepolitisk udspil, der forsøger at tage hånd om disse udfordringer og samtidig forener folkeskolens formål med den nødvendige faglige udvikling.

Der skal højst være 24 elever i hver klasse, og i 0. til 3. klasse skal der være to lærere til stede i dansk og matematik. Dette vil give ro i klassen og tid til den enkelte elev.

Skolerne skal indgå skolekontrakter med elevernes forældre. Hermed tydeliggøres det over for alle parter, at opdragelsen først og fremmest er forældrenes ansvar.

Der skal bruges flere midler på lærernes efter- og videreuddannelse. Lærerne er nøglen til folkeskolen. Og så skal der vidensdeles i langt højere grad.

Taber vi folkeskolen på gulvet, mister vi os selv. Investerer vi ikke massivt i undervisning og uddannelse, taber vi fremtiden. Jeg er, som lærer og folketingskandidat, klar til at prioritere, så vi hverken mister os selv eller taber fremtiden.