Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Gyldendal og Alinea har udviklet webprøver til folkeskolens afsluttende prøver, henholdsvis Gyldendals ”Webprøver til matematik 7.-9. klasse – færdighed” og Alineas ”Onlineprøver til matematik 8.-9. klasse”.
Fakta:
Titel: Webprøver til matematik 7.-9. klasse - færdighed
Forlag: Gyldendal
Titel: Onlineprøver til matematik 8.-9. klasse
Forlag: Alinea
Begge systemer indeholder relevante og fagligt udfordrende opgaver, der henvender sig til eleverne i den danske folkeskoles overbygning. Prøverne kan bruges som evaluering i færdighedsregning i matematikundervisningen og som optakt og træning til den afsluttende prøve i færdighedsregning efter 9. klasse.
Begge systemer lægger op til elevøvelser med dynamisk rettevejledning og efterfølgende resultatscore. Herudover et statistisk materiale for læreren, der gør det muligt at sammenligne elever og klasser og samtidig give et overblik over stærke og svage sider hos den enkelte. Dette fungerer fint hos begge. Dog er der en væsentlig forskel på de to systemer.
Gyldendals webprøver indeholder god tekst og fine billeder, men det virker ikke så indbydende rent visuelt. Gyldendal mangler grafik og blandt andet mulighed for, på en let og overskuelig måde, at indskrive eksempelvis brøker og så videre. Den statistiske oversigt kan virke let rodet, og man sidder tilbage og mangler farvekoder og hensigtsmæssig typografi.
Alineas onlineprøver præsenteres med en flot og overskuelig startside, der er intuitiv og let at gå til. Alinea forstår at gøre materialet indbydende og grafisk ”appetitligt”.
Som underviser har man let ved at gøre prøver og øvelser klar til eleverne, statistikkerne er overskuelige, og man sidder tilbage med en følelse af, at her er noget, man kan bruge til noget.
Til Alineas onlineprøver fik jeg en 9. klasse til at afprøve systemet. De virkede meget positive og syntes, det var en smart og spændende, ny måde at lære på. Dog var der bemærkelsesværdigt mange af eleverne, der stadig foretrak den gammeldags papirudgave. Nogle af elevudtalelserne var:
“Overskueligt, fungerer fint, det er smart, at man kan trykke 'indsæt', og så kan man indsætte brøker og så videre".
“Nemt at finde ud af, smart, nem hjemmeside”.
”Godt - nemt at finde ud af – sjovt”.
“Det er en meget god idé, og det er let at bruge, men det kan blive lidt irriterende uden numpad”.
“Superlærerigt, overskueligt website, godt man kunne trykke på billeder”.
“Fed måde at lave matematik på”.
“Ekstremt sjovt, superlærerigt, ny sjov måde at lære på”.
Jeg havde samme elevgruppe til at se på Gyldendals webprøver, og hertil var kommentarerne:
”Ikke så flot som onlineprøverne hos Alinea”.
”Det virker ikke så overskueligt”.
”Spørgsmålene er gode, og de udfordrer”.
”Jeg mangler bedre billeder og tegninger”
”Det kan jeg helt sikkert også bruge”
Generelt for begge systemer kan jeg, efter at have talt med eleverne i en gennemsnitlig dansk folkeskoles 9. klasse, sige, at der skal tænkes overordentligt meget på overskuelighed, funktionalitet, grafik og ikke mindst opgavernes niveau.
Siden skal være overskuelig, og man skal med meget få museklik og tryk kunne tilgå siden. Billeder, grafik og diverse værktøjer skal fungere og være tydelige. Her tænkes på muligheden for at klikke billeder større, indsætte brøker og specialtegn på en let måde og præcise værktøjer.
Måske er der matematiklærere, der er af den overbevisning, at man ikke skal fokusere på layout og grafik, men derimod på indhold. Til dem vil jeg blot sige: Vågn op og se tingene fra elevernes øjne. De vurderer et langt stykke af vejen materialets tilgængelighed og danner sig førstehåndsindtrykket ud fra den rent visuelle præsentation og dets tekniske simplicitet. Det kan godt være, at man som matematiklærer mener, at layout og grafik ikke har så meget at sige, men skal man fange unge i dag, skal præsentationen være skarp og fængende – ellers mister de interessen derfor og lysten til at ville mere.
Alinea er godt på vej, hvor Gyldendal virker til at være en smule bagefter.