Kort før Herning Kommune fik sit arbejdsmiljøcertifikat sidste år, fandt man hele 14 fejl.

»Andet ville have været mærkeligt«, fortæller kommunens arbejdsmiljøkonsulent. For et certifikat betyder ikke, at der ikke kan være problemer, men at der bliver holdt løbende kontrol med arbejdsmiljøet, så der er god mulighed for at finde fejlene og gøre noget ved dem.

På den positive side ses, at Herning Kommunes sygefravær er meget lavt nemlig 3,7 procent.

Men blandt medarbejderne har der været skepsis. De frygter, at det blot er flotte ord på et stykke papir, fortæller arbejdsmiljøkonsulenten.

På en DLF-arbejdsmiljøkonference for nylig på kursusejendommen Skarrildhus i Vestjylland var der sat en hel dag af til at diskutere certificering med oplægsholdere fra Herning og Silkeborg Kommuner, Arbejdstilsynet og BVQI (Bureau Veritas Quality International).

Politikerne i Herning tog beslutningen om at blive certificeret ud fra en økonomisk betragtning, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Anne Marie Laursen. Der var tidligere mulighed for at få den indbetalte arbejdsmiljøafgift tilbage, og det var det økonomiske incitament for kommunen. Den mulighed eksisterer dog ikke længere.

»Det gav også prestige at være den første kommune med et certifikat. Vi kan bevise, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og det kan betyde, at vi får lettere ved at rekruttere unge medarbejdere. Desuden får kommunen noget selvstyre på arbejdsmiljøområdet, og vi slipper for at få besøg af Arbejdstilsynet. Dog kan man stadig tilkalde dem, hvis man synes, der er problemer«, fortæller Anne Marie Laursen.

Faglokale med mangler

Sikkerhedsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem Lars Dohn mener, at der både er fordele og ulemper ved en certificering, men at der er en grund til alligevel at gå den vej.

»Der er fokus på arbejdsmiljøet nu, og det er da fint, at kommunen fik halvanden million kroner retur. Der er nok heller ikke mange skoler, der har en arbejdsmiljøvurdering (APV) på det psykiske område, men det har alle skoler i Herning«, siger Lars Dohn.

Han fortæller, at certificeringsfirmaet BVQI besøgte en skole i kommunen. Besøget fandt sted på skolelederens kontor. Der var ikke rundvisning på skolen. Men den kom så senere. Da var alle involverede nervøse, som om de skulle til eksamen.

Sikkerhedsrepræ­sentanten var med rundt og vise skolen frem. BVQI ville blandt andet gerne se et faglokale, og han viste billedkunstlokalet frem, »fordi dér er alt i orden«.

»Måske skulle jeg i stedet have vist det lokale, hvor jeg ved, at der er mangler. Men hvad er egentlig vores rolle? Skulle vi være skyld i, at kommunen måske mistede certificeringen? Derfor valgte jeg billedkunstlokalet«, siger han.

Anne Marie Laursen siger, at det er et kendt problem, at der mangler sikkerhedsoplysninger om stoffer og kemikalier på rigtig mange arbejdspladser. Også inden for rengøring.

»Vi vælger temaer ud til de forskellige besøg, og på den måde kommer vi rundt om problemerne«, siger hun.

Bliver næppe folkeeje

Arbejdsmiljøkonsulent i Silkeborg Kommune Nis Kjær mener, at hans afdeling fungerer som et internt arbejdstilsyn.

»Vi troede, at vi gjorde rigtig meget på arbejdsmiljøområdet i forvejen, men der var egentlig en del at se til, da vi skulle i gang med at blive certificeret«.

Nis Kjær fortæller, at skolerne i Silkeborg var meget forskellige, når man så på arbejdsmiljøet.

»Min holdning er, at vi skal hjælpe kommunens institutioner og give nogle gode argumenter for, hvorfor det er vigtigt med et godt arbejdsmiljø. Men vi nåede dertil, at vi måtte sige, at kommunen kunne blive certificeret minus én skole. Vi spurgte, om de kunne leve med dét, og det hjalp, men det er ikke optimalt at nå dertil«.

Silkeborg Kommune bruger omkring et halvt årsværk for at vedligeholde sit arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdsmiljøkonsulenten var også med BVQI ude i en fritidsklub, hvor der var utæt tag og skimmelsvamp. Her måtte man finde andre lokaler til klubben inden for tre måneder, mens renoveringsarbejdet stod på. I sådan en sag følger BVQI al papirarbejdet, og hvis man skønner, at der er yderligere problemer, kan BVQI komme på et nyt besøg.

Certificering kan være et godt redskab for ledelsen og for kommunen, mente flere konferencedeltagere, men det er nok svært at få gjort det til folkeeje.

»Tillidsrepræsentanterne har været indkaldt til møder, men kollegerne er ligeglade. De skal have hverdagen til at fungere«, som en af deltagerne sagde.

hlauritsen@dlf.org

For at få et certifikat:

skal virksomhedens arbejdsmiljø også det psykiske leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven.

skal virksomheden have en arbejdsmiljøpolitik, der hele tiden følges op.

skal virksomheden have besluttet, hvordan man konkret vil arbejde med sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked.

skal virksomheden kunne dokumentere, at man opfylder ovennævnte krav.

Tre kommuner har fået et arbejdsmiljøcertifikat Herning, Silkeborg og Thisted. Det betyder, at alle kommunens virksomheder er omfattet også skolerne.

Derudover var i alt 158 enkeltvirksomheder certificerede den 1. januar 2004. Man vil næppe komme til at se enkelte skoler certificerede.

Virksomheder/kommuner kan blive cer­tificeret ved at kontakte et privat certificeringsorgan, som udsteder et certifikat, hvis bestemte betingelser er overholdt. Disse organer er Dansk Standard, BVQI og Det Norske Veritas.

Læs mere på www.asc.amr.dk under arbejdsmiljøledelse og på www.at.dk søg på arbejdsmiljøcertifikat.