Når Hans Henrik Knoop underviser lærere, giver han dem somme tider en lille opgave.

Tag et stykke papir, siger han, og skriv alt, hvad I ved om Vygotsky.

I kan, fortsætter han lidt efter, komme op og få mere papir, hvis I får brug for det.

Normalt er der ingen, der kommer. Det ene A4-ark er alt rigeligt, for selv om Vygotsky fylder en del på læreruddannelsen, glemmer de fleste langt det meste af det, de har hørt og læst.

Vygotsky-opgaven er tankevækkende, mener Hans Henrik Knoop. Den demonstrerer, at vi glemmer meget af det, vi lærer under vores uddannelse. Fordi vi ikke rigtig har brug for det, mens vi lærer det. Fordi vi ikke var tilstrækkeligt motiverede, da vi lærte det, og fordi undervisningen kun henvendte sig til en lille del af vores intelligens.

Kort sagt: Fordi vores lærere ikke i tilstrækkeligt omfang brugte deres viden om læringens dynamik.

Men det er ikke svært hverken at skabe dynamisk undervisning eller at tjekke, om man lærer godt nok, siger den 44-årige forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Mening motiverer

Elever lærer ifølge Hans Henrik Knoop både hurtigt og godt, når det, de arbejder med, opleves som nydelsesfuldt her og nu og meningsfuldt i forhold til fremtiden.

»Hele vores krop og psyke er rettet mod nydelsesfuld og meningsfuld handling, det vil sige på at finde løsninger, som styrker vores evne til at begå os i verden, og når vi arbejder på en opgave, som vi opfatter som meningsfuld, skaber det ligefrem nydelse, og vi arbejder effektivt. Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen«.

Denne form for læring er naturlig, siger Hans Henrik Knoop, som peger på, at vi har et indbygget system, som præmierer os, når vi lærer på den måde: Når vi arbejder hårdt og lærer effektivt, fordi lysten driver værket, belønner kroppen os med positive følelser. Vi oplever det nærmest som en rus, hvor vi glemmer tid, sted og os selv.

»Vi får en særlig form for bio-feedback, hvor kroppen præmierer os med en behagelig følelse, når vi udfører en meningsfuld aktivitet«.

Når vi får den positive bio-feedback, mens vi lærer, er vi i det, som Hans Henrik Knoops kollega, Mihaly Csikszentmihalyi, kalder for flow.

Ønsket om at være i flow er et specialtilfælde af den tendens til spontan kompleksitetsvækst, som Hans Henrik Knoop beskrev i Folkeskolen nummer 8, og flow kan betragtes som en idealtilstand, hvor der er en perfekt balance mellem vores kompetence på den ene side og opgavens krav til os på den anden.

Empiriske studier, som blandt andre Mihaly Csikszentmihalyi har gennemført, viser, at flow er den tilstand, hvor folk har det allerbedst, og samtidig den tilstand, hvor de lærer og udvikler sig hurtigst og mest. Det gælder, uanset hvor gammel man er, hvor man bor, om man er mand eller kvinde og så videre. Tendensen til flow er en del af menneskehedens universelle natur.

»Flow-idealet er transkulturelt«, siger Hans Henrik Knoop.

Kriterierne for flow

Flow-forskning viser, at seks kriterier typisk skal være opfyldt, for at vi oplever flow: 1) Vi skal have høj grad af indflydelse på processen. Jo mere vi selv er med til at vælge aktiviteter og træffe beslutninger, jo større sandsynlighed er der for, at vi rammer flow. 2) Der skal være konkrete, frigørende mål. Husk hvor befriende de klare mål i fodbold virker på spillet. Det er stor pædagogisk kunst at kunne opstille mål med elever, som både disciplinerer dem meningsfuldt og giver dem en ægte oplevelse af at have kontrol over processen. 3) Vi har brug for enkle, ubureaukratiske regler. Som i fodbold: Vi gider ikke strides om reglerne, vi vil bare spille spillet. 4) Udfordringerne skal kunne tilpasses vores færdigheder. Hvis udfordringen er for voldsom, bliver vi angste, hvis den er for lille, keder vi os. God undervisningsdifferentiering fremmer alt­så flow, men kræver pædagogisk og fysisk fleksibilitet. 5) Vi skal have tydelige informationer om, hvordan vi klarer os. Vi vil vide, i hvilken grad vi når målene. Men understreger Hans Henrik Knoop evalueringen må aldrig tage modet og optimismen fra os, så det er altafgørende, at evaluering samlet set opleves som en positiv proces med tydelige konstruktive konsekvenser uanset resultatet af evalueringen. Ellers vil vi være tilbøjelige til at modarbejde evaluering, hvilket dræber enhver social proces, for det er som at spille bold uden at få at vide, om man scorer. 6) Vi skal kunne fjerne distraherende faktorer, så vi kan koncentrere os om det, vi arbejder med.

Lær af computerspillene

De seks kriterier forklarer ifølge Hans Henrik Knoop en god del af computer­spillenes tiltrækningskraft på børn: Et godt computerspil er netop designet efter disse kriterier.

Som lærer kan man derfor med fordel skele til computerspillene, når man tilrettelægger sin undervisning.

»Hvis vi lykkes med at etablere læ­rings­miljøer, hvor eleverne oplever, at de selv er herrer over processen, hvor de lærer af lyst, hvor de oplever med alle sanser, og hvor de drives af deres egen nysgerrighed, er der gode chancer for at komme i flow, og de gode computerspil vil virkelig kunne berige undervisningen, hvis blot vi formår at integrere faglighed, selvaktivitet og oplevelse i dem«.

Eleverne lærer for eksempel sig selv at tale engelsk, hvis de i et spil skal være manager for en fodboldklub og købe spillere i England. De skal også nok få lært noget rentesregning, hvis et spil kræver, at de skal ud og låne penge for at købe et eller andet, de drømmer om.

Hvis eleverne oplever opgaverne som meningsfulde her og nu, lærer de hurtigt og af lyst. Og hvis det, de lærer, også hurtigt kan bruges praktisk, husker de det.

»Det er blandt andet derfor, at det eneste, lærerne husker fra Vygotsky, er det med den nærmeste udviklingszone. Det giver mening for dem allerede under studierne på seminariet, og det fortsætter det med at gøre i den pædagogiske hverdag. Næsten alt andet om Vygotsky er glemt, for hjernen accepterer ikke ubrugelig viden. Den husker som hovedprincip dét, der er brug for i praksis. Men husk at der ikke er noget så praktisk som god teori«.

Ledelse kan være en fordel

Flow-kriteriernes indre styring og indre motivation kan lede tanken hen på laissez faire-pædagogik, men Hans Henrik Knoop understreger, at det vil være en stor fejl, og at der ikke er noget modsætningsforhold mellem flow og ledelse:

»Indre motivation og indre styring er afgørende for, at optimale læringssituationer opstår, og jo mere man bygger sin undervisning og sit arbejdsliv på det, jo bedre. Men og det er et stort og vigtigt men det betyder ikke, at vi ikke har brug for lærerstyring, ledelse og politisk styring. Selv i den frie leg indser børnene hurtigt, at det er nødvendigt med et minimum af aftalte regler, for at legen kan fungere. Vi skal bare huske, at det, der legitimerer styring af mennesker på alle niveauer, er, at de styrede oplever flere fordele end ulemper ved styringen. Styringen skal virke befordrende på de styredes eget initiativ og dermed ansvarlighed over for det, der foregår«, siger Hans Henrik Knoop.

Og det er muligt at lære en masse på kort tid og tilmed huske det.

»Prøv bare at bede en flok teenagepiger beskrive, hvad de kan huske fra filmen »Titanic« så får du brug for meget mere end et A4-ark. De husker ofte hele historien i mindste detalje. Fordi filmens tema giver mening for dem. Fordi de tilegnede sig filmens univers med åbne sanser. Og fordi de har været stærkt følelsesmæssigt påvirket, mens de så den. De kan lære og huske endnu mere, hvis de laver et projekt over temaet ledet af en lærergruppe, der selv interesserer sig seriøst for sagen. Skolen er selvfølgelig ingen filmkulisse, og livet er ikke noget computerspil, men pædagogisk kan vi lære meget af de nye formidlings- og undervisningsformer«.

»Men«, slutter Hans Henrik Knoop, »uanset hvad vi vil pædagogisk, er det en forudsætning for at nå det, at vi bedre end hidtil respekterer vor natur og udnytter vores viden om læringens dynamik og hjernens arbejdsformer«.

folkeskolen@dlf.org

Født 31. december 1959

Læreruddannet fra Odense Seminarium 1985

Cand.pæd.psych. 1992

Arbejder aktuelt på færdiggørelsen af en doktordisputats om kompleksitet og harmoni

Lærer i Odense Kommune 1985

Skolepsykolog i Odense Kommune 1991

Konsulent, Danmarks Lærerhøjskole 1994

Adjunkt, Danmarks Lærerhøjskole 1995

Lektor, Danmarks Lærerhøjskole 1999

Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet 2001.

Forskningsprojekter:

»GoodWork Project« i samarbejde med Howard Gardner, Mihaly Csikszentmihalyi og William Damon

»Lego Children Study« i samarbejde med Lego Learning Institute

»Pædagogik og læring i virkeligheden« i samarbejde med Køge Kommune

»Harmonisk udvikling i Rosenholms skoler« i samarbejde med Rosenholm Kommune.

I hvilket omfang oplever eleverne og lærerne flow, effektiv læring og trivsel i hverdagen? Et vigtigt spørgsmål, hvis man vil undersøge skolens kvalitet. Og det gør man let. For eksempel ved én gang om ugen at bruge ti minutter i teamet på hurtigt at besvare følgende spørgsmål og foretage løbende pædagogisk finjustering på baggrund af svarene:

1. Har eleverne/du/I tilstrækkeligt initiativ i hverdagen?

2. Lærer eleverne/du/I tilstrækkelig effektivt?

3. Er eleverne/du/I tilstrækkelig kreative/­originale?

4. Er det, eleverne/du/I lærer, tilstrækkelig brugbart?

5. Er hverdagen tilstrækkelig nydelsesfuld?

6. Er hverdagen tilstrækkelig meningsfuld?

7. Er hverdagen præget af tilstrækkelig optimisme?

Svarkategorierne kunne blot være Ja, Nej, Ved ikke, men de kunne også være graduerede på en hensigtsmæssig måde, som man nu synes for eksempel: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldrig.

En konference på Danmarks Pædagogiske Universitet den 12. maj (9-17) sætter fokus på »flow og kunsten at skabe nydelsesfulde læreprocesser«.

Det er lektor Hans Henrik Knoop, der er initiativtager til konferencen, der vil handle om muligheden for at skabe en fremtid »præget af optimisme, trivsel og gode sociale rammer i daginstitutioner og skoler«. I konferencen deltager blandt andre professor Mihaly Csikszentmihalyi, lektor Erik Sigsgaard, professor Niels Egelund, DLFs formand Anders Bondo Christensen og BUPL-formand Annette Trads Hansen.

Læs mere på www.dpu.dk/kalender