Dimensionen, der blev væk

Eleverne skal opdrages til at turde være en del af det internationale samfund, mener pædagogisk konsulent

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden Danmark stemte sig ind i EF i 1972, har Folketinget ønsket, at uddannelsessystemet tog det europæiske perspektiv på sig.

I 1993 manifesterede ønsket sig i folkeskoleloven. Lærerne skulle nu have den såkaldte internationale dimension med i undervisningen.

For at understøtte den luftige intention udsendte Undervisningsministeriet i 1998 hæftet 'Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner', efter at ministeriet året forinden havde afleveret redegørelsen 'Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne' til Folketinget.

Og ingenting skete.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse om den internationale dimension, som pædagogisk konsulent ved CVU København og Nordsjælland, cand.pæd. Lise Stampe Rasmussen, gennemførte i 2001.

19 skoler deltog, og konklusionen er klar: 'Det er stadig ikke særlig udpræget, at skolerne bevidst inddrager den internationale dimension, selv om det har været et krav siden 1993-skolelovens iværksættelse'.

Forklaringen ligger lige for, mener Lise Stampe Rasmussen: 'Lærerne har så mange andre områder, de skal tage vare på. De drukner i, at så skal de have sundhed, så det praktisk-musiske og så videre', siger hun.

For at finde en vej i uoverskueligheden har hun sammen med sin tidligere kollega på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Marianne Ledstrup, og cand.pæd. Signe Holm-Larsen skrevet bogen 'Udblik og Indblik - internationalisering i folkeskolen'. Den er netop udkommet på Kroghs Forlag.

Bogen diskuterer den internationale dimension og giver forslag og ideer til undervisningsforløb, herunder tværnationale projekter, inddragelse af gæstelærere, venskabsbyudvekslinger, brug af tosprogede elever og forældre som internationale resurser i klasselokalet.

En læseplan er midlet

Det mest effektive redskab - når det drejer sig om at integrere den internationale dimension i undervisningen - er imidlertid: en læseplan.

'Mange lærere arbejder i forvejen med internationale perspektiver i deres undervisning, for eksempel i forbindelse med demokrati eller menneskerettigheder', siger Lise Stampe Rasmussen.

'De mangler bare en samlet forståelse af den internationale dimension. De kunne stille spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at vi inddrager den internationale dimension? - og så udarbejde en læseplan om det. Så behøver de ikke at gå hele tiden og tænke på, at vi skal også lave dét.

Så har du skrevet det ind i din læseplan'.

Målet er interkulturel kompetence

Målet med den internationale dimension er at give eleverne interkulturel kompetence.

I bogen defineres denne færdighed som 'det enkelte menneskes evne til at kunne forholde sig til, danne sig en mening om og handle derudfra i spørgsmål, der har internationale relationer'.

Lise Stampe Rasmussen kan også udtrykke det mere jordnært: 'Dét, det handler om for skolen, er at opdrage eleverne til at turde være en del af det internationale samfund'.

Det er nødvendigt i dag, mener hun, for 'vi lever i en globaliseret verden; der er jo ingen, der er sig selv nok mere - international konkurrence og gensidig afhængighed. Verden er blevet mindre'.

Og efter 11. september er den også blevet farligere, men Lise Stampe Rasmussen har ikke nogle her og nu-råd om, hvad lærerne kan stille op med elevernes spørgsmål om den truende krig mod Irak.

Men hun opfatter den aktuelle verdenskrise som en brutal påmindelse til kommuner og skoler om at tage den internationale dimension alvorligt.

'Hvis du skal lære eleverne at forholde sig til en eventuel krig, så må du bygge deres internationale forståelse op i undervisningen, fra de er små', fastslår hun.

'Hvad skal de lære om det internationale på begyndertrinnet, mellemtrinnet og sluttrinnet? Det skal stå i læseplanerne'.

jvolsen@dlf.org

Master i medborgerskab

Globaliseringen accelererer; eleverne stiller andre spørgsmål.

En dansker er nemlig ikke længere bare en dansker.

Det er baggrunden for en ny masteruddannelse i 'Medborgerskab', som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) starter op efter sommerferien.

'Den selvfølgelighed, hvormed man i en lang historisk epoke har defineret sig selv som dansker, er ved at smuldre', siger lektor ved DPU, Ove Korsgaard.

'Det ligger i hele den nationale tænkning, at det kulturelle og det politiske helst skal lappe fuldstændig over hinanden, men EU består jo af mange kulturer, og i Danmark vokser den kulturelle mangfoldighed'.

'Er vi ikke nødt til at hæve det politiske op til noget, vi kan være fælles om, mens vi lader det kulturelle udfolde sig i sin mangfoldighed?' jvo

15 millioner marcherer mod Irak-krig

'Aldrig har man set en så globaliseret folkelig protest som i lørdags. Aktivismen breder sig som åkander i det store verdenshav, blandt andet takket være internettet. Offentligheden og det civile samfund overskrider nationale grænser. Og beriger debatten nær og fjern'.

Leder i dagbladet Information 18. februar.

Tosprogede elever som resurse

'I undersøgelsen spurgte jeg, om de tosprogede var synlige i undervisningen - om lærerne tog udgangspunkt i deres kultur.

Det gjorde de ikke', siger Lise Stampe Rasmussen.

Men det ville være en god idé at gøre det, mener hun, når den internationale dimension skal integreres i undervisningen.

'For eksempel hvis en klasse har om julen i Danmark ... De tosprogede holder ikke jul, men de har noget andet. Hvad har de? Tosprogede lærere har fortalt om steder, hvor man laver en kalender, hvor man skriver de danske børns højtider ind, og så også de tosprogedes højtider ind, sådan at deres højtider også bliver taget op i undervisningen og diskuteret. Og dermed bliver gjort legale'.

'Lærerne kan også lade de tosprogede forældre komme ind i klassen som medlærere, så de kan fortælle om, hvordan det er i de lande, de kommer fra'.

'Man kan også lave stamtræer, både for de tosprogede elever og for de danske. Måske nedstammer nogle af de danske oprindelig fra Polen eller Italien eller andre lande'.

Den form for international undervisning kan være gavnlig specielt nu, hvor den storpolitiske situation mellem den kristne og muslimske verden er så anspændt, mener Lise Stampe Rasmussen.

'Det, man ikke kender til, er man bange for. Men når man ser billeder fra de muslimske lande - ser børnene og forældrene og bedsteforældrene - så tænker man, det er jo almindelige mennesker, det er da ikke fjenden. Det er nogle krigsliderlige generaler og en diktator, der er fjenden. De andre er jo almindelige mennesker som os andre'.

'Vi skal opdrage vores elever til ikke at lukke sig inde, men til at åbne sig mod verden, og det vil også sige mod indvandrere og flygtninge i Danmark', siger Lise Stampe Rasmussen.

Den internationale dimension

Bogen 'Udblik og Indblik' har følgende bud på en formålsformulering for den internationale dimension i undervisningen: 'Målet med inddragelse af den internationale dimension i skolens virksomhed er, at den enkelte elev alene og i fællesskab med andre kan: - sætte sig ind i, overskue og handle ud fra en demokratiopfattelse præget af ligeværd og respekt for den enkelte, herunder udvikle samarbejdsevner og vilje til at tage medansvar for fælles løsninger, der rækker ud over det nationale niveau - udvikle omverdensforståelse og kulturel indlevelsesevne og fordomsfrit tage stilling til mellemfolkelige problemstillinger - tilegne sig viden om livsvilkår i andre dele af verden, herunder miljø og sundhedsforhold, økonomiske sammenhænge og menneskerettigheder, samt gøre brug af kommunikative færdigheder inden for blandt andet fremmedsprog og it'.