Uskolet

Gymnasiereform inspirerer til nye sammenlægninger af fag

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som en del af regeringens udspil til en ny gymnasiereform er det blevet foreslået at sammenlægge fagene religion, oldtidskundskab og historie. Det har nu inspireret ministeriet til at komme med bud på andre sammenlægninger, som kan gælde allerede fra folkeskolen: »En sammenlægning af geografi og billedkunst ville for eksempel kunne undersøge landskabsmalerier«, lyder det fra en entusiastisk embedsmand. »Eller ­i ­faget musisk håndværk og design kunne man … æh for eksempel hamre rytmisk! Eller hvad med et spil rugby i faget engelsk idræt, eller man kunne sammenlægge tysk historisk biologi eller …«.

En kritiker kommenterer: »Hvad med matematik og madkundskab? Så kunne man undervise i rodfrugter. Kvadratrodfrugter. Velbekomme«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.